Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

19.08.09 09:20

HK, Bibliotekarforbundet og KL arbejder sammen om visioner for fremtidens borgerservice

Som led i at udvikle visioner for fremtidens borgerservice har KL, HK og bibliotekarforbundet indgået et samarbejde. Baggrunden herfor er et fælles mål om at udvikle formidlingen om og vejledning af velfærdsydelser, samt diskutere fremtidens opgavefordeling i borgerservice.

En service der matcher borgernes behov er målet for visionen om fremtidens borgerservice. Og vejen hertil bliver at afklare borgernes behov for service og kanal for kontakt, sådan at kommunerne kan tilpasse kompetencer og teknologi til at indrette netop den service der passer borgernes behov og den enkelte kommunes prioritering herom.

På den baggrund har HK, Bibliotekarforbundet og KL indgået et partsprojekt om en analyse af borgersegmenter og hvilket løft af kompetencer og anvendelse af teknologi det kræver at tilgodese disse borgeres behov for service.  Dermed dannes baggrunden for at udvikle et prioriteringsværktøj der kan hjælpe til at kvalificere politikernes beslutninger om fremtidens borgerservice ud fra overvejelser om serviceniveau, samt kompetencemæssige og teknologiske muligheder.

Analysen foretages i løbet af efteråret og de kommunale erfaringer bliver i høj grad omdrejningspunkt ligesom kommunale medarbejdere inviteres til workshop om visionerne for fremtiden.

Information om muligheden for inddragelse i analysen kan ske hos KL’s projektleder Helle Nagel, hna@kl.dk.

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes