Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

29.06.10 09:00

Fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse (MOL) - rådighedsbeløb 2012

Fra 1. september 2009 fik offentlige ledere mulighed for at tage en ny masteruddannelse, der er specielt udviklet til at matche de krav, der stilles til offentlige ledere. Puljen udløber ved udgangen af 2012, så det er vigtigt, at kommunerne søger om de refusionsmidler, de er berettigede til.

Masteruddannelsen udmønter ét blandt flere initiativer på ledelsesområdet i trepartsaftalerne fra juni/juli 2007. Der er i trepartsaftalen afsat i alt 75 mio. kr. til at støtte det nye initiativ. Midlerne udmøntes gennem en puljemodel, hvor kommunerne får en andel af puljen svarende til det kommunale arbejdsmarkeds relative størrelse. Midlerne modtages som refusion for faktisk afholdte udgifter til deltagerbetaling.

Hver enkelt kommunes andel er udregnet på baggrund bloktilskudsfordelingsnøglen. Uforbrugte midler afsat i 2009, 2010 og 2011 er videreført til 2012. Støtteniveauet fastholdes i 2012 på 2000 kr. pr. ECTS.

I efteråret 2011 havde 59 kommuner søgt om refusion. Hvis der har været et forbrug i 2009, 2010 og 2011, er dette beløb fratrukket de rådighedsbeløb, som fremgår af bilaget ”Bilag over kommunernes rådighedsbeløb 2012”.

Puljen løber til udgangen af 2012. Uddannelsesaktiviteter på forårssemesteret 2013, kan også indgå under refusionsordningen, såfremt udgiften faktureres i 2012 og der søges refusion i 2012.

Moderniseringsstyrelsens hjemmeside kan I finde administrationsgrundlaget samt refusionsanmodning for Masteruddannelsen Offentlig Ledelse.

Ansøgningsfristen til efterårssemestret 2012 er 1. maj 2012. Men der optages studerende helt frem til studiestart 1. september 2012.

Næste frist for ansøgning om refusion er den 15. maj 2012.

Yderligere materiale

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes