Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

22.09.08 13:14

Ændret den 31.05.09

Egedal Kommunes strategi for reduktioner i energiforbrug og CO2

Egedal Kommunes strategi for reduktioner i energiforbrug og CO2

KAB's byggeri af 65 lejligheder i "passiv hus" standard er præfabrikeret byggeri med indflyning juli - november 2008

I Egedal Kommune er plan- og Agenda 21 strategien et centralt dokument ift. kommunens energi- og klimapolitiske indsats. Det er bl.a. blevet besluttet, at alt samlet byggeri fremover skal pålægges energiklasse 1 krav.

Projektbeskrivelse

Den lovpligtige Plan- og Agenda 21 strategi er for alle kommuner en politisk og administrativ milepæl, som sætter rammerne for indholdet i de kommende kommuneplaner. Egedal Kommunes energi- og klimapolitiske indsats er vedtaget som en del af kommunens Plan- og Agenda 21 strategi, 2008.

Udgangspunktet for strategien har været en analyse af de muligheder og forudsætninger, som kommuner har for bedst muligt at bidrage til reelle reduktioner gennem en indsats, som er fuldt integreret i kommunens planlægning og drift.

Fokusområdet, Byggeri og bygninger

Bygningers opførelse og drift står for 40 % af det samlede energiforbrug. Investeringer – både private og offentlige – i energieffektivitet er økonomisk rentable og kan tilføre merværdi til bygningen, bl.a. i form af komfortmæssige forbedringer på indeklimaet.

En opnået årlig energibesparelse i byggeri kan ganges med den økonomiske/tekniske levetid af investeringen, og bygningers og bygningsdeles lange levetid betyder, at den samlede energibesparelse over årene bliver betragtelig stor.  

Egedal Kommune har et udbygningspotentiale på 3.000 boliger og 20.000 arbejdspladser. En kommunal energi- og klimapolitik kan sikre, at en i forvejen defineret udvikling, sker med mindst mulig belastning (afkobling af vækst/stigende energiforbrug).

Proces

Erfaringen viser, at det kan være en vanskelig opgave for en kommunal administration, at få strategier med overordnede målsætninger udmøntet i jordnære projekter, som sikrer konkrete og reelle forbedringer. Bevidst brug af en enkel og afgrænset strategi, som både opfylder behovet for politisk stillingtagen og accept og som samtidig konkret definerer en tilhørende indsats, har vist sig at være et værdifuldt element i processen.

Efter en krævende kommunesammenlægning fortsætter Egedal Kommune således den strategiske indsats, som er implementeret i administrationen og politisk bekræftet med kommunalbestyrelsens vedtagelse af Plan- og Agenda 21 strategi 2008.

Finansiering

Udviklingen af strategier og implementeringen i administrationen er foregået inden for rammerne af de eksisterende jobfunktioner. Kommunerne har i forvejen planlægnings- og myndighedsopgaver på arealanvendelse, byudvikling, byggesagsbehandling og bygningsdrift. Planlægning og myndighedsbehandling af energieffektivt byggeri er indarbejdet i administrations daglige planlægning og drift.

Status og resultat

Stenløse Syd-projektet er fulgt op af Plan og Agenda 21 strategiens beslutning om, at alt samlet byggeri gennem lokalplaner pålægges klasse 1 krav. Det betyder at 5 % af borgerne i Egedal ved udgangen af 2009 forventes at bo i et lavenergihus, hvilket sikrer en årlig reduktion på ca. 4 millioner kWh. Systematisk energiledelse med en årlig investeringsramme på 5,5 millioner er igangsat i 2008.

Kontaktperson

Navn:             Jan Poulsen

Mail:               jan.poulsen@egekom.dk  

Yderligere materiale

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes