Mere end halvdelen af sagerne på kommunernes dagsorden udspringer af beslutninger truffet i EU. Det er konklusionen i en undersøgelse, som den svenske kommuneforening har foretaget.
Der verserer mange tal for, i hvor høj grad den kommunale hverdag er præget af EU. Svenskerne er gået meget konkret til værks, i og med den svenske kommuneforening Sveriges Kommuner och Landsting, SKL, har undersøgt dagsordenerne for en række byrådsmøder. 60 procent af de emner, der diskuteres, relaterer sig til EU, er konklusionen.
De områder, der nævnes, er ikke nye. Det vigtige er, at undersøgelsen bekræfter en formodning og viser, at det er vigtigt for kommunerne at følge med i EU-beslutningsprocessen og at få indflydelse på lovgivningen i EU.
Rapporten nævner en række eksempler: Når kommunen står over for at bygge en idrætshal, skal der tages hensyn til EU's regler for udbud. Herudover skal EU's regler for energieffektivitet være efterlevet. Ved salg af fast ejendom skal kommunen sælge det til en pris, der ikke stiller andre virksomheder dårligere. Kommuner må ikke være med til at forvride konkurrencen på et marked. Det siger EU's statsstøtteregler, som sætter nogle rammer for, hvornår en kommune må tildele offentlig støtte.
Mere indirekte er EU-reguleringen på f.eks. beskæftigelsesområdet. Det er godt nok medlemsstaterne, der udarbejder handlingsplaner for, hvordan beskæftigelsen skal øges, men det er kommunernes ansvarsområde. Denne ikke-bindende måde at samarbejde på findes f.eks. også inden for kriseberedskab og uddannelse. Der er behov for at følge udviklingen på dette område tæt, siger undersøgelsen.
Hent undersøgelsen via linket til højre.