Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

20.08.10 12:56

Fint samarbejde om udsatte familier med børn

En KL-undersøgelse blandt alle landets kommuner viser, at kommunerne oplever at have et fint samarbejde om sager med udsatte familier med børn, der flytter mellem kommunerne. Samtidig viser undersøgelsen, at kommunerne ikke mener, der er behov for lovændringer på området.

I undersøgelsen peger kommunerne dog på nogle udfordringer, som de hver især og i samarbejde med hinanden kan blive bedre til at løse. Fx har kommunerne behov for at få præciseret, hvornår man godt kan videregive oplysninger til den nye kommune uden først at skulle indhente samtykke fra den udsatte familie.

I lyset af dette har KL taget initiativ til sammen med kommunerne at se på, hvordan sagsbehandlingen og sagsgangene kan blive endnu bedre. KL har derfor inviteret Socialministeriet til et møde for blandt andet at drøfte, hvordan man kan præcisere reglerne omkring videregivelse af oplysninger.

Undersøgelsen kom i stand på baggrund af nogle meget omtalte, konkrete sager om udsatte familier med børn, der flytter mellem kommuner.

Se KL’s undersøgelse i sin helhed: http://www.kl.dk/Om-KL/Artikler/73432/2010/07/Ikke-behov-for-nye-regler-vedrorende-udsatte-bornefamilier-der-flytter-mellem-kommuner

 

Yderligere materiale

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes