På KL's Kommunikationsdøgn 09 var et af temaerne den første dag, hvordan kommunikation gør en forskel. Særligt i fokus var sundheds-, klima- og budgetkommunikation.
Sundhedskommunikation - udfordringen for kommunikationsfolk
Først på programmet var Peter Dalum, Ph.d. og cand.comm, projektleder i Kræftens bekæmpelse. Præsentationen handlede bl.a. om, hvad der virker på et individuelt og et strukturelt niveau, og hvad det kræver af kommunikationsfolk.
Klimakommunikation i Herning Kommune
Herefter holdt Eva Kanstrup, cand.scient i biologi og direktør for Teknik og Miljø i Herning Kommune, et oplæg om klimakommunikation - hun kom bl.a. ind på, hvordan Herning har vedtaget en plan om at sænke deres CO2 udslip med 25 % i 2025.
Hvad er og hvordan håndterer vi budgetkommunikation?
Jesper Thyrring Møller, cand.oceon, kommunaldirektør i Hedensted Kommune, fortalte det sidste af denne serie af oplæg om budgetkommunikation i sin kommune. Jesper kom bl.a. ind på de mange dimensioner og hensyn, der skal tages - illustreret af, hvordan de kommunikerer om budgettet i Hedensted.
Du kan finde de tre oplægsholderes præsentationer i højresiden, hvor du også kan finde en opsamling på dette tema på Kommunikationsdøgn 09.