Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

28.06.10 11:47

Ændret den 07.07.10

Vejledning om styring af den almene boligsektor

Socialministeriet har udsendt en ny vejledning om styring af den almene boligsektor. Vejledningen er et led i styringsreformen af den almene boligsektor, hvor kommuner og boligorganisationer fremover skal samarbejder om mål- og rammer for sektoren.

Vejledningen giver en samlet fremstilling af den fremtidige styringsmodel for den almene boligsektor. Vejledning kan findes til højre under bilag.

Et vigtigt element i den nye styring er de årlige dialogmøder, som blandt andet skal tage udgangspunkt i en dokumentationspakke fra boligorganisationerne.

Som led i omlægningen af styringen er et nyt it-system til brug for boligorganisationernes dokumentation under udvikling. It-systemet forventes at være klar til brug i september måned 2010.

Formålet med den nye styring er, at ruste de almene boligorganisationer bedst muligt til at klare fremtidige udfordringer. Det gælder bl.a. udfordringer vedrørende indsatsen i udsatte boligområder, arbejdet med renovering og nybyggeri og bestræbelserne for stadig effektivisering af driften.

Det er også målet, at det kommunale tilsyn bliver mere fremadrettet og dialogbaseret frem for kontrollerende.

KL og BL har i forbindelse med reformen udgivet en ny pjece, der kan inspirere samarbejdet mellem kommuner og boligorganisationer. Pjecen giver en række eksempler og ideer til hvordan samarbejdet kan gribes an. Pjecen kan findes som link til højre.

Økonomien til styringsreformen

Det er mellem Socialministeriet og KL aftalt, at kommunerne får 12 mio. kr. samlet til at implementere styringsreformen. Profilen for DUT ser således ud:

Mio. kr. 2010 2011 2012 2013
Styringsreform 4 4 3 1
 

Fra 2014 forudsættes styringsreformen at være udgiftsneutral for kommunen.

De i alt 12 mio. kr. skal bruges til at implementere den nye reform, herunder den nye styringsdialog, hvor kommuner og boligorganisationer forpligtes til at holde et møde hvert år.

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes