Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

12.07.10 14:20

Borger.dk anno 2014 – Borgernes vej til selvbetjening og nye services

Borger.dk skal være platformen for digital selvbetjening. En platform, som stiller services og komponenter til rådighed for myndighederne og virksomhedernes selvbetjeningstilbud til borgerne. Sådan lyder det i udviklingsstrategien for borger.dk 2011 – 2014, der er udar-bejdet af styregruppen for borger.dk.

KL er glade for resultatet af arbejdet med den nye udviklingsstrategi, som har et øget fokus på kommunerne, hvor borger.dk skal give myndighederne rammer og redskaber, der bidrager til, at de kan løfte den digitale selvbetjening til et højere niveau. Blandt andet ved at gøre det enkelt for kommunerne at tilbyde digital selvbetjening via borger.dk og gøre det muligt at distribuere indholdet på borger.dk til anvendelse i andre sammenhænge.

Ved at bygge borger.dk op af komponenter og åbne standarder bringes data i spil på nye måder, og det bliver muligt at genbruge data og komponenter i den sammenhæng, der giver værdi for borgere og myndigheder. For eksempel ved at åbne op for at kommunerne kan integrere Min Side til kommunernes egen hjemmeside og også via den kanal give borgerne adgang til en personaliseret side på nettet.

I bilaget til højre er udviklingsstrategien for borger.dk 2011-2014 sammenholdt med det borger.dk vi kender i dag og som har været visionen for 2008-2010. 

Udviklingsstrategien for borger.dk 2011-2014 vil fremadrettet blive tilpasset, så den er i overensstemmelse den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og strategien offentliggøres når den til oktober 2010 har været behandlet i Styregruppen for tværsoffentlige samarbejde (STS).

Yderligere materiale

  • Borger.dk 2011-2014
Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes