Indhold

kl.dk > Håndtering af fyrværkeriaffald på genbrugsstationer

Oprettet den 16.12.08

Ændret den 31.05.09

Håndtering af fyrværkeriaffald på genbrugsstationer

Her følger information om hvordan kommuner og kommunale affaldssel-skaber kan forholde sig til lovligt såvel som ulovligt fyrværkeri på genbrugs-stationen. Herved skal forståelsen og arbejdsgangene omkring håndtering, opbevaring og transport samt bortskaffelse af fyrværkeriaffald på genbrugs-stationerne blive mere sikker og klar. Det skriver KL i denne Administrative information til tekniske chef(2098)

Kommunerne har pligt til at anvise eller modtage fyrværkeriaffald fra borgerne, dvs. fyrværkeri som kan købes i detailhandlen, da kasseret fyrværkeri er omfattet af affaldsbekendtgørelsen.

Kasseret fyrværkeri skal håndteres som farligt affald, jf. listen over affald i bilag 2 i bekendtgørelsen. Kasseret fyrværkeri, som modtages på genbrugsstationen, skal derfor håndteres og opbevares forsvarligt.

Opbevaring af fyrværkeri skal ske efter reglerne i bek 729 af 4/7 2008. Dette gælder dog ikke for opbevaring af højst 5 kg NEM konsumfyrværkeri. NEM står for NettoEksplosivstofMængde og svarer i hovedregel til ca. 1/4 af totalvægten i uaffyret fyrværkeri. For fyrværkeribatterier dog ca 1/10. Sikkerhedsstyrelsen vurderer at dette svarer til max 2 fyldte spændelågsfade på 120 l.

Opbevaring

Det fyrværkeriaffald der modtages på genbrugspladserne kan enten opbevares tørt og holdes tørt til det bliver destrueret, eller opbevares vådt og holdes vådt til det destrueres, jf. vedlagte vejledninger fra Kommunekemi. 

Kasseret fyrværkeri kan opbevares i spændelågsfade på 30-200 liter. Kommunen skal derfor få transporteret affaldet til bortskaffelse, når der er en mængde på 5 kg NEM, medmindre reglerne for tilladelse til opbevaring af fyrværkeri kan overholdes, jf ovenfor.

Transport og bortskaffelse 

Kommunen eller genbrugsstationen skal som afsender ansøge Sikkerhedsstyrelsen om at få godkendt transportklassificeringen af fyrværkeriaffaldet. Materiale til ansøgning findes på www.virk.dk.

Transport kan f.eks. foretages efter vedlagte vejledninger fra Kommunekemi.

Affaldet bortskaffes til godkendt behandlingsanlæg som fx Kommunekemi eller andre godkendte anlæg.

Ulovligt fyrværkeri

Modtages ulovligt fyrværkeri, fx luftbomber, sejlgarnsbomber el. lign. skal dette altid anmeldes til politiet, som varetager bortskaffelsen.

Vurderer personalet på pladsen, at det kasserede fyrværkeri er en blanding af lovligt og ulovligt fyrværkeri skal det, uden sortering, behandles som ulovligt fyrværkeri.

Hvis du vil vide mere

Bilag

Kommunekemi vejledning om vådt fyrværkeri - PDF

Kommunekemis vejledning om tørt fyrværkeri – PDF

Links

Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside med oplysninger om opbevaring af fyrværkeri, www.sik.dk

Beredskabsstyrelsens hjemmeside med oplysninger om transport af farliggods herunder fyrværkeri, www.brs.dk

Kontaktpersoner i KL

Camilla Nordal Rask,  CAN@kl.dk eller Anders Christiansen, ACH@kl.dk







Primær navigation


Sekundær navigation


Ny bruger?|


KL , Weidekampsgade 10 , Postboks 3370 , 2300 København S , tlf. 3370 3370 , email kl@kl.dk , Om hjemmesiden

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes