Erfaringen viser, at det er en stor udfordring at styre de kommunale udgifter til den kollektive trafik. Derfor er der behov for flere kom-munale styringsredskaber. Samtidig skal vi blive bedre til at varetage de fælles kommunale interesser i trafikselskabernes bestyrelse (Regionalpolitisk Klumme i Danske Kommuner 19/2010)
Af borgmester Martin Damm (V), Kalundborg Kommune, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg
Lokal utilfredshed med forringelser i den kollektive trafik. Store efterregninger fra trafikselskaberne midt i budgetperioden. Uenighed med regionerne om ruteplanlægningen. Der er udfordringer nok, når det gælder kommunernes styring af serviceniveauet og udgifterne til den kollektive trafik.
Siden kommunalreformen er den regionale og lokale kollektive trafik blevet varetaget gennem kommunal repræsentation i trafikselskaberne og med kommunen som bestiller af kollektiv trafik.
Men har vi med denne konstruktion fundet en holdbar model for den lokale og regionale kollektive trafik? Erfaringerne viser, at det har været en udfordring at styre udgifterne til den kollektive trafik. Derfor må vi konstatere, at kommunerne savner bedre styringsredskaber på dette område.
Der er blandt andet behov for at få skabt en større gennemsigtighed i trafikselskabernes økonomi og at sikre kommunerne mod de mange efterregninger. Der er desuden behov for, at kommunerne får mulighed for at prioritere udgifterne til den kollektive trafik i sammenhæng med kommunernes øvrige udgifter. Dette stiller krav om en tidsmæssig sammenhæng mellem trafikselskabernes og kommunernes budgetvedtagelser.
Samtidig må vi som kommuner også vende blikket indad. Er vi gode nok til at sikre indflydelse indenfor de nuværende rammer? Det er vores opgave at sikre, at de kommunale interesser varetages i trafikselskaberne. Det kræver støtte til de kommunale medlemmer i trafikselskabernes bestyrelser, og her spiller specielt de tværkommunale drøftelser i KKR en vigtig rolle. Jeg tror, at vi fremadrettet, og ved fælles indsats, kan styrke dette arbejde.
Også på andre områder er de kommunale styringsmuligheder udfordret. Det er ingen hemmelighed, at kommuner flere steder i landet oplever, at der ikke sker en tilstrækkelig koordinering mellem kommuner og regioner, når der skal planlægges for en sammenhængende kollektiv trafik.
Konsekvensen bliver et forøget pres på kommunerne, fordi der faktisk ofte er lokale behov for de ruter, som regionerne nedlægger. Her har vi som kommuner en særlig udfordring, idet vi varetager en bredere vifte af opgaver, der understøttes af den kollektive trafik – eksempelvis behovet for at sikre uddannelse til alle unge, også dem der bor mindre centralt.
Derfor skal vi undersøge, hvordan vi kan sikre mere effektive samarbejds- og koordineringsmekanismer i samarbejdet mellem kommuner, regioner og trafikselskaber.
I Trafikministerens redegørelse fra april 2010 beskrives to principper for arbejdet med den kollektive trafik, og de peger ikke nødvendigvis i samme retning:
- ”Den kollektive trafik skal styres og organiseres på en måde, der fremmer målet om at tiltrække flest mulige passagerer”.
- ”Intentionen med den nye organisering (efter strukturreformen) er, at kommuner og regioner skal få bedre mulighed for at indrette den kollektive trafik, så den passer til de lokale behov.”
Skal vi som kommune vælge et omkostningseffektivt antal ruter, eller skal vi sikre, at kommunen er forsvarligt dækket ind? Her er der et stort behov for nogle klare udmeldinger om, hvad vi skal gå efter i den lokale og regionale kollektive trafik.