Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

28.01.10 10:06

Kunsten at få vendt kasketten rigtigt!

Gode råd til de kommunalpolitikere, der skal repræsentere kommu-nerne i regionale fora i den kommende valgperiode (Regionalpolitisk Klumme i Danske Kommuner 3/2010)

Af: KL’s formand borgmester Erik Fabrin og KL’s næstformand borgmester Anker Boye.

De fem nye KKR har netop i denne måned afholdt deres første møder. En af opgaverne her har været at udpege kommunale politikere til det væld af regionale fora, som kommunerne deltager i. Der er fx blevet udpeget repræsentanter til: 

  • Sundhedskoordinationsudvalget, hvor kommunerne samarbejder med regionen om bl.a. snitflader mellem sygehuse, praktiserende læger og kommunale sundhedstilbud
  • Vækstforum, hvor en række aktører arbejder for at styrke erhvervs-udviklingen
  • Bestyrelsen for Væksthuset, som kommunerne overtager fuldt ud fra 2011
  • Og række regionalt forankrede fora som fx bestyrelserne for profes-sionshøjskoler, turismeorganisationer, Sjællands Symfoniorkester m.fl.

Mange kommunalpolitikere vil derfor i den kommende valgperiode skulle repræsentere kommunalbestyrelserne i forskellige fora på regionalt niveau. Det er et spændende og vigtigt arbejde at være med til at sikre kommunernes indflydelse på de regionale kerneområder. Erfaringerne viser dog, at der hurtigt kan opstå overvejelser om rolle og ansvar.

Det særlige ved opgaven som kommunal repræsentant i et regionalt forum er, at man her repræsenterer alle kommunalbestyrelser i regionen. Det er ikke nok at forholde sig til sin egen kommunes situation og behov, og det rækker ikke alene at tage afsæt i sit partis eller egne synspunkter.

Alle kommunalbestyrelser skal opleve at være repræsenteret ved den linje, de kommunale repræsentanter fastlægger i fx Vækstforum eller trafikselskabernes bestyrelser. Derfor skal man afbalancere mange hensyn for at løfte opgaven og opnå indflydelse.

Det er en udfordring at opnå så klar en fornemmelse af ønsker og behov hos kommunalbestyrelserne i regionen, at man kan bidrage til at samle kommunerne om en fælles linje og retning.

Det er en helt ny rolle for mange kommunalbestyrelsesmedlemmer. En kreds af politikere med erfaring i at repræsentere kommunale interesser i regionale fora har givet deres bud på, hvilke særlige udfordringer denne opgave giver.

Det er der kommet en række betragtninger og gode råd ud af. Det handler fx om at få hjælp og opbakning til arbejdet fra de kommunale administrationer. Eller om hvordan man kan holde kontakten til KKR ved lige, så man løbende kan sikre, at der er et nogenlunde fælles billede af de kommunale interesser på området.

De otte gode råd er:

1. Afklar den politiske opgave
2. Få skabt forudsigelighed på området
3. Få et godt indblik i de øvrige kommuners udfordringer og behov på området
4. Aftal samarbejdsformen med de øvrige kommunale repræsentanter
5. Få administrativ bistand 
6. Skab et godt samarbejdsklima
7. Hold kontakten til KKR ved lige
8. Tag initiativ til møde med de øvrige kommuner

De otte gode råd er samlet i en folder, som vil blive sendt til alle KKR-medlemmer og til de kommunalpolitikere, der i den kommende tid udpeges som repræsentanter til regionale fora. Du kan finde folderen til højre her på siden.

Held og lykke med arbejdet!

Yderligere materiale

  • Otte gode råd
Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes