Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

18.12.09 14:27

KKR – nye mål for det regionale arbejde

Der er gjort en stor indsats i de fem KKR og skabt et godt fundament for arbejdet med nye fælles mål regionalt i næste valgperiode (Regionalpolitisk Klumme i Danske Kommuner 37/2009)

Af  KL’s formand, borgmester Erik Fabrin, Rudersdal
 KL’s næstformand, rådmand Anker Boye, Odense

Erfaringerne fra den første valgperiode med KL’s fem kommunekontaktråd (KKR) viser, at et tæt regionalt samarbejde mellem kommunerne styrker mulighederne for en effektiv og god opgaveløsning lokalt. Arbejdet i KKR har givet medlemmerne et langt større kendskab til hinanden på tværs af kommunerne og et bedre indblik i forholdene i andre kommuner. Det giver en ny dynamik i kommunestyret.

Det er lykkedes at få opbygget det regionale, tværkommunale samarbejde i kraft af en stor indsats og engagement fra politikerne i KKR – og med god opbakning fra de kommunale administrationer. Vi vil gerne kvittere for dette engagement. Det betyder, at vi nu har et godt grundlag for at komme videre med nye mål for arbejdet i den kommende valgperiode.

KKR arbejder for på en række opgaveområder at skabe de bedst mulige rammer og muligheder for, at den enkelte kommunalbestyrelse effektivt kan levere den bedst mulige service til sine borgere. Men serviceniveau, organi-sering osv. fastlægges selvfølgelig i den enkelte kommune. Derfor er det vigtigt med tæt dialog mellem KKR og kommunalbestyrelserne. De nye KKR skal arbejde med, hvordan det i praksis kan ske.

Det andet centrale indsatsområde bliver at videreudvikle samarbejdet mellem kommunerne om de regionale kerneopgaver. Der er som udgangspunkt tale om de samme opgaveområder, som også kendes fra denne valgperiode. Nogle af de vigtigste opgaver for KKR på de enkelte områder vil i den kommende valgperiode være:

  • Sundhed – der skal udarbejdes nye sundhedsaftaler og indgås aftaler om kontrolleret overdragelse af opgaver fra sygehusene til kommunerne
  • Det specialiserede socialområde og specialundervisning – det nuværende system med rammeaftaler skal forenkles, og samarbejdet mellem kommunerne om specialiserede tilbud skal udbygges
  • Regional erhvervsudvikling (Vækstforum og Væksthus) – der skal udarbejdes en ny regional erhvervsudviklingsstrategi, og kommunernes rolle som ejer af væksthusene skal implementeres
  • Kollektiv trafik – kommunernes rolle som medejer af de regionale trafik-selskaber skal styrkes, der skal skabes større åbenhed om økonomien, og sammenhængen mellem lokale og regionale ruter skal styrkes (både i forhold til økonomi og rutenet)
  • Uddannelse – varetagelsen af kommunernes fælles interesser i forhold til regionale uddannelsesinstitutioner skal styrkes, og der skal arbejdes med at sikre den fremtidige arbejdskraft til kommunerne (bl.a. gennem ar-bejdet med dimensionering på SOSU- og pædagoguddannelserne)
  • Regional udvikling og planlægning, miljø m.v. – der skal udarbejdes en ny re-gional udviklingsplan, og samarbejdet mellem kommunerne om regionale planlægningsspørgsmål, indsats på vand- og naturområdet m.v. skal udvikles.

Se resultater og initiativer

Initiativer, opgaver og konkrete resultater fra KKR’s første periode er op-summeret i de status-nyhedsbreve, som alle KKR har sendt til kommunal-bestyrelserne i de respektive regioner. De fem status-nyhedsbreve kan læses på www.kl.dk/kkr. Her kan du også se materiale om valg og konstituering af de nye KKR. 

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes