Orientering om valggrundlag og proces for valg af kommunalbestyrelsesmedlemmer til de fem KKR.
KL’s fem kommunekontaktråd (KKR) består af:
- borgmestrene fra kommunerne i regionen
- et antal medlemmer, der vælges af og blandt de valgte medlemmer af kommunalbestyrelserne ved valget den 17. november 2009. Valget sker som en valgproces inden for hvert enkelt parti og listesamarbejde i kommunerne i regionen.
Valget sker således, at KKR samlet set afspejler partiernes og listesamarbejdernes stemmetal i kommunerne i regionen. Den partimæssige sammensætning af borgmestergruppen vil derfor være bestemmende for antallet af yderligere medlemmer i de fem KKR.
Når valget af borgmestre – formelt og endeligt – ligger fast efter de konstituerende møder i kommunalbestyrelserne senest den 15. december, vil det blive beregnet og meddelt, hvor mange yderligere medlemmer, som kommunalbestyrelsesmedlemmer i hvert enkelt parti og listesamarbejde skal vælge til hvert af de fem KKR.
I bilagene til højre på siden kan du se:
- KL’s brev til kommunalbestyrelserne med orientering om valget af kommunalbestyrelsesmedlemmer til KKR
- Et notat, der uddyber valggrundlaget og processen for valget af medlemmer til KKR.