Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

29.05.09 11:44

Ændret den 31.05.09

Vindmøller i alle størrelser

Kører man en tur ud på Salling fremgår det tydeligt, at brug af vindmøller ikke er en ny foreteelse i Skive Kommune. Det udelukker dog ikke muligheden for en forsat udbygning af vindenergien. For at nå de ambitiøse mål er det faktisk en absolut nødvendighed.

I kommunens seneste planer indgår tre projekter om vindenergi:                                                                                       

  • Test af vindmøller på Skive Ny rådhus i 20 meters højde - så kaldte gavlmøller. Det handler om møller med en diameter på under 2 meter med en ydelse på max. 2,5 KW. Gavlmøller er almindelig i Tyskland, men endnu har ingen danske firmaer vovet at kaste penge i en typegodkendelse i Danmark. Afprøvning kan være med til at give incitament til at gå i gang med en typegodkendelse og kan være med til at give retningslinjer for, hvilke typer gavlmøller med hvilke kvaliteter der vil være hensigtsmæssige at satse på i Danmark.

  • Etablering af to 3MW landbaseret vindmøller. De to vindmøller vil producere ca. 15 mio. kWh. / år, som svarer til ca. 150 % af den el-energi, som de kommunale bygninger selv bruger. Overskud fra de to store møller skal geninvesteres i nye energibesparende teknik og nye energiformer som brint og elbil teknik. Sådan forestiller vi os, at den overskydende produktion kan bruges til testforsøg med brintfremstilling og til implementering af elbiler i kommunen.

  • Der opstilles to 11Kw husstandsmøller på to skoler. De to heldige skoler er Selde Skole i Nordsalling og Ørslevkloster Skole i den østlige del af Skive Kommune. Hver af de to møller - type Gaia 11Kw - vil årligt producere ca. 30.000 KWh og vil forrente sig på ca. 8 år ved at fortrænge skolens eget forbrug.

Finansiering                    

Generelt finansierer Skive kommune alle energibesparelser med optagelse af lån, under kommunernes mulighed for låneoptagelse til energibesparelser. Når projekterne godkendes, sker det på grundlag af en redegørelse for, hvor meget hver enkelt bygning kan reduceres i driften på vand – varme og el-konti.

Ud af de 9 mio. kr., som Skive byråd har afsat til energibesparende foranstaltninger i 2009, øremærkes 124.000 til test af små vindmøller. Testen skal danne grundlag for Skive kommunes strategi for minimering af elforbruget i de kommunale bygninger.

Der er udarbejdet driftsbudget for de to vindmøller med følgende forudsætninger:

  • 2 stk. vindmøller á 3 MW - inkl. opsætning, jordkøb, vejanlæg og jord til transformator – prisoverslag 57,0 mio. kr.

  • møllerne påregnes at have en levetid på 25 år

  • der påregnes en årlig elproduktion på 15,0 mio. kWh.

  • der er påregnet en afregningspris på salg af strøm i hele perioden på 49 øre/kWh.

  • udgifter til løbende drifts- og vedligeholdelse af møllerne er påregnet at udgøre 10 øre pr. produceret kWh. (dette svarer til en årlig udgift på 1,5 mio.kr.)

  • møllerne finansieres ved optagelse af lån på 57,0 mio.kr. – ydelsen har baggrund i beregning foretaget ved kommunekredit ultimo februar 2009 - dels på et 25-årigt rentetilpasningslån og dels et 25-årigt fastforrentet obligationslån.

De to Gaia vindmøller på hver 11 kW, finansieres ligeledes af EBF-puljen i 2009, og vil have en tilbagebetalingstid på ca. 10 år.

Status og resultat            

I forhold til gavlmølletesten researcher vi i øjeblikket på egnede modeller.

Afdelingen for By- og landsbyudvikling arbejder med at udpege egnede områder til placering af de to store vindmøller. 

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes