Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

08.05.09 09:23

Ændret den 01.06.09

Klimatilpasning - Kloakforsyningens Vision 2100

”Klimaforandringer – konsekvenser for Kloakforsyningen”

Projektbeskrivelse

Kloakforsyningen, Aalborg Kommune udgav i 2007 sin Vision 2100, som angiver målet for Kloakforsyningens bidrag til et renere vandmiljø uafhængigt af klimaændringer og andre ydre påvirkninger. Udgangspunktet er en ændring af det nuværende kloaksystem, så regn- og spildevand adskilles og behandles efter devisen: Central spildevandshåndtering, decentral regnvandsudledning. I erkendelse af, at de ydre påvirkninger (regn, byudvidelser, fortætning) alle er uforudsigelige og ukontrollerbare, er der behov for opstilling af nye betalings- og udledningsregler for afledning af regnvand til offentlig kloak. Dette projekt har til formål at opstille disse regler ud fra det ønskede mål, at Kloakforsyningen skal kunne transportere såvel spildevand som regnvand fra forbruger til slutrecipient uden uønsket påvirkning af det omkringliggende miljø. Projektet er navngivet: ”Klimaforandringer – konsekvenser for Kloakforsyningen”.

Proces

Problemstillingen blev åbenlys i forbindelse med udarbejdelse af Vision 2100. Efterfølgende er der arbejdet på flere fronter med projektet. Den oplysende del har handlet om at få budskabet udbredt i branchen med henblik på at få alle potentielle tilbagemeldinger indarbejdet. Den forebyggende del har omhandlet kontakt til interessegrupper, leverandører og myndigheder for at undersøge muligheder for gennemførelse af projektet. Den informerende del omhandler gennemførelse af en afrapportering af projektets resultater. De to første faser er gennemført. Afrapportering forestår og forventes afsluttet i løbet af efteråret 2009.

Finansiering

Projektet finansieres af  Dansk Vand- og Spildevandsforening,  DANVA (Forskning og Udredning) med 300.000 kr. Desuden finansieres en del af projektet gennem tilskud fra samarbejdspartnerne. Den naturlige opfølgning på projektet med etablering af nye kloakanlæg i form af forsinkelses- eller opsamlingstanke, faskiner og/eller nedsivningsanlæg er ikke underlagt dette projekts økonomi.

Status og resultat

Projektet står foran påbegyndelse af afrapporteringsfasen. De indledende test af specielt kloakbranchen reaktion på idegrundlaget er afprøvet i forskellige fora. Konceptet er kommunikeret ved flere forskellige temadage og konferencer med positiv feedback. Interessegrupper, som bl.a. kloak- og bygningsmyndighed, leverandører, entreprenører og parcelhusejerens forening, er kontaktet og underrettet om projektets indhold. Projektets bærende grundtanker er kontrolleret at være i overensstemmelse med såvel DANVA’s som KL’s klimastrategier.

Fremvisning

Der arbejdes ikke med deciderede forsøgsopstillinger, som etableres i marken og derfor kan besøges. Intentionen bag projektet er at skabe rammerne for, hvordan installationer i private og offentlige tilslutningspunkter skal fungere, ikke hvordan de skal konstrueres. Denne del vil være en naturlig følge af projektet, hvorfor et af projektets hensigter er på et senere tidspunkt at tage kontakt til leverandører, der vil være i stand til at udforme en præfabrikeret forsinkelsestank til private husejere og vejafdelinger.

Besøgssteder

Som tidligere omtalt er det endnu ikke vedtaget, om og hvor der kan laves besøgssteder.

Samarbejdspartnere

Samarbejdspartnere på projektet er følgende:

Kristian Friis

DANVA

Danmarksvej 26

8660 Skanderborg

tlf. 87 93 35 15

e-mail: kf@danva.dk

Falko Nørr

Falkonsult

Leharparken 3

9200 Aalborg SV

tlf. 98 16 44 96

e-mail: falko@falkonsult.dk

Morten Steen Sørensen

EnviDan

J.F. Kennedys Plads 1K, 2.sal

9000 Aalborg

tlf. 27 15 37 62

e-mail: mss@envidan.dk

Kontaktperson

Navn:             Bo Laden

Mail:               bo.laden@aalborg.dk

Tlf:                 +45 99 31 93 90

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes