Projektet forventes i sidste halvdel af projektperioden – efter gennemførelsen af en række test på AAU – at kunne pege på konkrete modeller, der vil blive forsøgt realiseret.
Projektbeskrivelse
Projektets formål er gennem netværksaktiviteter og 4 designprojekter – Thisted, Jammerbugt, Brønderslev og Aalborg – inden for såvel distributions- som produktionssiden, at kortlægge hvorledes en optimering af det nordjyske fjernvarmesystem kan realiseres med henblik på følgende:
-
at udbygge og videreudvikle de nordjyske kompetencer inden for kollektiv varmeforsyning på såvel forsknings-, undervisnings-, rådgivnings-, producent- som leverandørsiden,
-
at inddrage vedvarende energikilder/alternative lokale energikilder med henblik på udfasning af de fossile brændsler, med det mål for øje at begrænse CO2-udledningen,
-
at udvikle modeller/metodikker og software, der kan optimere energiudnyttelsen,
-
at gøre designprojekterne operationelle med henblik på eksportmuligheder,
-
formidle viden og resultater af projektet.
Proces
Der er igangsat en proces m.h.p. etablering af et netværk på ca. 150-200 deltagere, hvilket forventes færdigt medio 2009. Herudover er der p.t. etableret en Styregruppe bestående af projektets partnere – Aalborg Samarbejdet, Institutterne for Energiteknik og Samfundsudvikling og Planlægning på AAU samt forsyningsselskaberne Fjerritslev Fjernvarme, Brønderslev Varmeforsyning, Aalborg Kommune – Fjernvarmeforsyningen samt Thisted Varmeforsyning.
I forbindelse med udfærdigelsen af designprojekterne nedsættes en Teknisk Følgegruppe bestående af de rådgivende virksomheder værkerne har udpeget til at hjælpe med at konkretisere eksempler på modeller.
Herudover følges processen om inddragelse af de i alt ca. 45 varmeværker, der vil blive berørt af projektet.
Finansiering
Projektet – der har en tidsramme frem til udgangen af 2012 – vil blive finansieret dels via et forventet tilskud fra EU’s Strukturfond via Det nordjyske Vækstforum (50%), dels via kontante tilskud samt deltagertimer fra Aalborg Samarbejdet , Institutterne for Energiteknik og Samfundsudvikling og Planlægning og deltagende værker.
Budgettet er på i alt 11,2 mill kr.
Status og resultat
Projektet er i sin indledende fase – d.v.s. med etablering sekretariat, etablering af netværk, møder med fjernvarmeværker og kommuner, planlægning af nyhedsbreve/temamøder/konferencer, m.v.
Der er allerede afholdt de første Styregruppe-møder, og der arbejdes p.t. med indhold i tids- og handlingsplaner – dels kortsigtede og dels langsigtede.
Fremvisning
Der er p.t. ingen fysiske besøgssteder ud over de ”omdrejningspunkter” de 4 designprojekter udgør – nemlig de pågældende varmeværker Thisted Varmeforsyning, Fjerritslev Varmeværk, Brønderslev Varmeforsyning og Aalborg Kommune - fjernvarmeforsyningen.
Projektet forventes i sidste halvdel af projektperioden – efter gennemførelsen af en række test på AAU – at kunne pege på konkrete modeller, der vil blive forsøgt realiseret.
Kontaktperson
Navn: Jonas Kromann / Kjeld Kærgaard Jensen
Mail: kro@aalborg.dk / kkj@alborg.dk
Tlf: +45 99 31 15 61 / +45 99 31 15 46