Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

29.05.09 13:41

Ændret den 31.05.09

CO2-rammeplan for Gladsaxe Kommune – på vej mod en samlet CO2-handlingsplan

CO2-rammeplanen omfatter Gladsaxe Kommune som virksomhed og er en del af en samlet CO2-handlingsplan for Gladsaxe Kommune som geografisk område. Rammeplanen giver et overblik over kommunens CO2-udledning og er samtidig en første opgørelse af forslag til CO2-reduktionsmuligheder. Nogle forslag kan umiddelbart iværksættes, andre vil blive konkretiseres som en del af det videre arbejde med at udarbejde selve CO2-handlingsplanen.

Projektbeskrivelse

CO2-rammeplanen er første halvdel af Gladsaxe Kommune arbejde med en CO2-handlingsplan. Arbejdet er opdelt i 2 faser: Gladsaxe Kommune som virksomhed og Gladsaxe Kommune som geografisk område. Rammeplanen omfatter  Gladsaxe Kommune som virksomhed, det vil sige CO2-udledning og reduktionsmuligheder fra kommunens egne aktiviteter. Den endelige CO2-handlingsplan vil være færdig med udgangen af 2009.

CO2-rammeplanen indeholder følgende elementer:

  • En opgørelse over CO2-udledningen for Gladsaxe Kommune som virksomhed i 2007
  • En oversigt over CO2-reduktionsmuligheder
  • En række aktiviteter, der kan iværksættes uden yderligere analyser
  • Forslag til yderligere analyser

I 2007 udledte Gladsaxe Kommune som virksomhed godt 23.500 tons CO2.

  • 57 % af kommunens CO2-udledning kan relateres til elektricitetsforbruget

  • 35 % stammer fra kommunens brug af olie, naturgas og fjernvarme

  • 8 % skyldes kommunens transportforbrug

Rammeplanen indeholder en række forslag til aktiviteter og analyser. Analyser af konkrete

muligheder, herunder økonomiske og miljømæssige vurderinger af de enkelte handlemuligheder, vil fremgå af den kommende CO2-handlingsplan i slutningen af  2009. Der er imidlertid en række handlemuligheder, som er så oplagte, at der arbejdes videre med disse parallelt med færdiggørelsen af den kommende CO2-handlingsplan.

Proces

Byrådet besluttede i forbindelse med budget for 2008, at der i det kommende år skulle udarbejdes en handlingsplan for nedsættelse af CO2-belastningen i Gladsaxe Kommune. Handlingsplanen skulle tage udgangspunkt i regeringens strategi på området og ses i sammenhæng med kommunens kommende Agenda 21-plan og den nye kommuneplan.

Arbejdet med  CO2-handlingsplanen sker efter følgende tids-plan:

  • Rrammeplanen blev vedtaget af Byrådet i marts 2009 inden udgangen af 2008.

  • Statusmateriale for CO2-handlingsplanen forelægges Miljøudvalget sommeren 2009.

  • CO2-handlingsplanen forlægges Miljøudvalget med udgangen af 2009.

Der er nedsat en styregruppe og en projektgruppe i kommunens By- og Miljøforvaltning.

Status/resultat

Med rammeplanen er  igangsat følgende aktiviteter:

  • Intensiveret indsats for at mobilisere borgere, virksomheder og boligselskaber i kommunen til at arbejde med CO2-reduktioner

  • Dialog med de fælleskommunale selskaber for at gøre en indsats for at reducere CO2-udledningen

  • Konvertering af kommunale bygninger til fjernvarme i områder i umiddelbar nærhed af det nuværende fjernvarmenet

  • Forsøg med elbiler med tilskud fra Energistyrelsens forsøgsordning

  • Dialog med Elsparefonden om en ”Kurveknækkeraftale”

  • Koncepter og rammer for CO2konsekvensvurdering af dagsordener ved relevante sager

  • Styrkelse af den nuværende indsats for energibesparelser i kommunens bygninger

Derudover igangsætter rammeplanen:

  • Analyse af yderligere muligheder for regulering af vejbelysning

  • Analyse af om Energitjeneste-modellen (ESCO - Energy Service Companies) for trediepartsfinansiering af energibesparelser er interessant for Gladsaxe Kommune

  • Gennemgang af potentialet for CO2-reduktion i den kommunale it-anvendelse

Endvidere påpeger rammeplanen, at følgende aktiviteter på længere sigt er væsentlige (efter 2009):

  • Udbygning af fjernvarmeforsyningen i kommunen

  • Konvertering af kommunale bygninger til fjernvarme i områder udpeget i Gladsaxe Fjernvarmes udbygningsplan

  • Konvertering af kommunale bygninger til fjernvarme i områder udpeget i Vestforbrændings udbygningsplan

Endelig fastslår rammeplanen, at der ses bort fra kommunale køb af CO2-kvoter i den kommende CO2-handlingsplan, fordi køb af kvoter ikke medfører en blivende CO2-reduktion.

Kontaktperson

Navn:             Mette Nedergaard

Mail:               metned@gladsaxe.dk

Tlf:                 +45 39 57 58 79

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes