Klimaet er sat på dagsordenen i Bornholm Regionskommune de næste mange år frem. For at understrege dette blev i november 2008 indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening, der betyder at kommunen nu er én blandt stadigt flere klimakommuner i Danmark.
Med aftalen forpligter Bornholms Regionskommune sig til at reducere kommunens CO2 udledning med mindst 3 % pr. år, og Bornholms samlede CO2 udledning med mindst 5 % hvert andet år, frem til 2025.
Kommunen vil med aftalen gerne gå foran og vise, at det er muligt at gøre noget for miljøet og at reducere CO2, selv med begrænsede midler.
Hvilken type klimaprojekt?
-
Er projektet et forebyggende tiltag? Ja projektet medvirker til reduktion af CO2 emissionerne.
-
Hvilke konsekvenser har projektet for klimaet, fx anslået CO2 reduktion? Målet er at Bornholm er et CO2 neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025.
-
Er projektet et tilpasningsprojekt? Ja, gennem den løbende reduktion er det ønsket at medvirke til at afværge konsekvenserne af bl.a. temperaturstigninger.
-
Hvordan afværger projektet konsekvenserne af stigende temperaturer? Ja - Gennem medvirken til reduktion af CO2 emissionerne.
Processen
Med aftalen forpligter Bornholms Regionskommunes sig til at:
-
Sætte handling bag intentionerne i Bornholms Energistrategi 2025, om at gøre Bornholm til et CO2 neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025,
-
Udarbejde en klimahandlingsplan for Bornholms Regionskommunes indsats der løbende viser, hvilke tiltag vi vil fokusere på det/de kommende år,
-
Årligt udarbejde en opgørelse over status for kommunens egen CO2 udledning og hvert andet år for øens samlede CO2 udledning,
-
Offentliggøre kommunens og øens CO2 reduktion hhv. hvert år og hvert andet år, samt løbende orientere om igangværende projekter.
Aftalen har bevirket fremrykning af en opdatering af kommunens energiregistreringsbase over egne bygninger. Samtidigt er muligheden for rådgivning synliggjort overfor de enkelte virksomheder.
Sideløbende med opdateringen af databasen assisterer konsulenter fra Grontmij/Carl Bro kommunen med at lave en strategi for det videre arbejde med at etablere en fælles database for energiregistrering/energimærkning og 10-årige vedligeholdelsesplaner for alle kommunale bygninger. Afdelingen Kommunale Ejendomme, står for opdatering af database, rådgivning mm.
Foreløbig er afsat 1 mio. kr. i hvert af årene 2009 og 2010 til energibesparende foranstaltninger. De afsatte puljer vil fungere efter et 50/50-princip, hvor den enkelte kommunale virksomhed kan søge om at få dækket halvdelen af udgifterne i forbindelse med energibesparende tiltag.
Denne ordning vil blive anvendt til energibesparende foranstaltninger med en tilbagebetalingstid på under 5 år, hvor der fokuseres på:
-
Udskiftning af traditionelle oliefyrede varmeanlæg i de kommunale bygninger i forbindelse med etablering af de nye planlagte fjernvarmeområder.
-
Etablering af nye centrale styringsanlæg for varme, ventilation og belysning.
-
Isolering af eksisterende tekniske installationer (rør og pumper)
-
Fornyelse af ældre tekniske installationer for varme, ventilation og belysning
-
Konvertering af el-opvarmning til mere energirigtige opvarmningsformer.
Ud over disse puljer har de enkelte virksomheder mulighed for at finansiere energibesparende tiltag over virksomhedens driftsbudget og efterfølgende afskrive investeringen over en årrække (5-10 år). Virksomheden vil med denne ordning kunne beholde besparelsen i 2 år efter at investeringen er tilbagebetalt.
En anden mulighed er lånefinansiering til energibesparende tiltag. Der vil ikke umiddelbart være en økonomisk gevinst, men en mulighed for at opnå reduktion af CO2.
Kontaktoplysninger til samarbejdsparter:
-
Leif Gregersen, faglig koordinator Kommunale Ejendomme
-
Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Skovløkken 4, Tejn, 3770 Alling
Samarbejdspartnerne vil blive tilbudt at blive repræsenteret på portalen i forbindelsen med omtalen af projektet.
Ud over de nævnte aktiviteter der vedrører de kommunalt ejede ejendomme ventes løbende at pågår aktiviteter og tiltag i regi af Agenda 21/miljøambassadørnetværket og ikke mindst i regi af lokale -, regionale - eller europæiske samarbejder.
Status og resultater
-
Hvornår forventer I at kunne se et resultat? Løbende
-
Har eller vil projektet bidrage med merværdi til kommunen? Ja
-
Reduktion i kommunens CO2 regnskab? Ja
-
Forventede besparelser i kroner og øre? Ja
-
Branding af kommunen? Ja
-
International omtale af kommunen? Ja i relation til konkrete projekter
Kontaktperson
Navn: Vivi Granby
Mail: Vivi.granby@brk.dk
Tlf: +45 56 92 21 60