Indhold

Konferencer og messer

KL's Sundhedskonference den 16. januar 2018 - Der er nu åbnet for tilmelding!

Så er der åbnet op for tilmelding til KL's årlige sundhedskonference 2018, med overskriften "Forebyggelse for fremtiden". Konferencen afholdes den 16. januar 2018 på Hotel Comwell Kolding med fokus på at styrke kommunernes arbejde med den borgerrettede forebyggelse og det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Se programmet her - tilmeld dig konferencen allerede nu!

 

TILMELDING
Via siden: http://tilmeld.kl.dk/sundhedskonference2018 kan du læse mere, se program og tilmelde dig konferencen.

 

Sidste år deltog godt 1.000 ledere, fagfolk, politikere, organisationsfolk og administratorer med interesse for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Med afsæt i KL's kommende forebyggelsesudspil, som vil blive offentliggjort på konferencen, og regeringens udmøntning af plan for et styrket nært og sammenhængende sundhedsvæsen, byder konferencen på følgende oplægsholdere: 

  • Heiða Björg Hilmisdóttir, medlem af byrådet og Velfærdsnævnet, sagkyndig, Reykjavik Kommune, som vil fortælle om, hvordan det er lykkes dem at gå fra bunden til toppen på listen over de sundeste unge mennesker i Europa.
  • Søren Brostrøm, direktør, Sundhedsstyrelsen vil gøre status for arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse og fortælle, hvordan kommunerne kan rykke for at fremme danskernes sundhed.
  • Hosea Dutschke, direktør, Aarhus Kommune og Roar Maagaard, praktiserende læge i Aarhus vil fortælle om, hvordan vi løfter mere komplekse sundhedsopgaver i det nære sundhedsvæsen.
  • Rasmus Bie-Olsen, CEO og co-founder, Dare Disrupt vil fortælle om de muligheder og potentialer, der er med de nye teknologier på forebyggelsesområdet.
  • Debat mellem politikere, fagfolk og salen om indsatsen ift. sundhedsfremme og forebyggelse. Her kan du bl.a. møde sundhedsminister Ellen Trane Nørby, Morten Grønbæk, direktør, Statens Institut for Folkesundhed, Mette Lolk Hanak, forebyggelseschef, Kræftens Bekæmpelse og mange flere.
  • 8 sessioner, som går mere i dybden, bl.a. med temaer som mental sundhed, forebyggelse gennem partnerskaber, erfaringer med tværkommunalt samarbejde, fælles finansiering i sundhedsvæsenet og folkesundhed og social ulighed i sundhed. 

Målgruppe

Konferencen er primært rettet mod ledere og fagfolk og øvrige interessenter på sundhedsområdet. Politikere er også velkomne. 

Hvornår

16.01.18

Sted

Hotel Comwell Kolding
Skovbrynet 1
6000 Kolding

Pris

1.995,- ex moms

Tilmeldingsfrist

12.01.18

Betalingsform

Tilmeldingen er bindende og faktura sendes efter konferenceafholdelse

Antal deltagere

1.000 deltagere - Tilmelding foregår efter "først-til-mølle"-princippet

Yderligere information

Konferencens faglige del: Konsulent Lise Holten, lht@kl.dk, 3370 3558

Konferencens praktiske del: Chefsekretær Pernille Rasmussen, plp@kl.dk, 3370 3391

 

UDSTILLER PÅ KONFERENCEN

Er du interesseret i at deltage med en stand på KL's Sundhedskonference 2018, kan du læse mere her og booke en stand: http://tilmeld.kl.dk/sundhedskonference2018-stand