Kursus
Kursus: Økonomikonsulenten
Få viden om og indsigt i nye redskaber og værktøjer inden for kommunal økonomistyring, så du kan rådgive politikerne og kommunens topledelse
Det er kurset formål:
- At udvide økonomikonsulentens processuelle og organisatoriske kompetencer i forhold til at videreudvikle kommunens økonomistyring og gennemføre økonomiprojekter.
- At udfordre økonomikonsulentens økonomifaglighed på udvalgte dele af den strategiske og ledelsesmæssige indretning af økonomistyringen.
- At give mulighed for at deltagerne kan arbejde med egne projekter via sparring fra kolleger i andre kommuner og KL's konsulenter.
- At give inspiration til økonomikonsulentens hjemlige arbejde gennem introduktion til nye værktøjer.
Kurset består af 2 moduler à 3 dages varighed. Modul nummer 2 foregår samme sted fra den 6. december til den 8. december 2010.
Økonomikonsulenten anno 2010 navigerer ofte inden for kommunens mest centrale beslutningsprocesser, og har ofte en central opgave med at kvalificere og efterfølgende effektuere de ledelsesmæssige og politiske diskussioner og beslutninger. Det er derfor helt afgørende for økonomikonsulenten både at mestre økonomifagligheden på meget højt niveau, og samtidig have forståelse for at arbejde med forandringsprocesser i en organisation med stærke og meget forskellige kulturer. Uddannelsen sætter fokus på netop disse udfordringer i økonomikonsulentens arbejde.
Som deltager skal du forvente af undervisningen:
- At du i høj grad selv er aktiv og spiller ind med egne betragtninger, diskussioner og erfaringer til emnerne.
- At udgangspunktet for økonomifagligheden er, at der ikke findes entydige løsninger, men at økonomistyringen skal indrettes efter den enkelte kommunes vilkår.
- At du kan bruge kurset på at arbejde videre med projekter fra egen kommune - i samspil med de øvrige deltagere og KL's konsulenter.
Formen varierer mellem teoretiske oplæg, faglige diskussioner, øvelser, specialistindlæg og procesforløb.
Kurset Økonomikonsulenten er et af flere elementer i den vifte af økonomitilbud, der udbydes i et samarbejde mellem COK og KL's Konsulentvirksomhed. Læs evt. mere på COK's hjemmeside: www.cok.dk.
Kurset kan tages som en overbygning på COK's uddannelse Økonomimedarbejderen (et kursus der også kan indgå som et specialefag i Kommunomuddannelsen).
Målgruppe
Økonomikonsulenter i kommuner og regioner med strategiske økonomistyringsopgaver. Kurset er målrettet økonomikonsulenter, der arbejder med økonomiske analyser, økonomisk sagsbehandling, indretning af kommunens økonomistyring, involvering i den politiske budgetproces, projektledelsesopgaver, indretning af kommunens ledelsesinformationssystemer på økonomiområdet m.v.
Hvornår
03. - 05.11.10
Sted
COK - Den Kommunale Højskole, Kystvej 26, 8500 Grenaa
Pris
21.900 kr., der dækker undervisning, forplejning samt overnatning i enkeltværelse med bad og toilet.
Tilmeldingsfrist
14.09.10
Betalingsform
EAN-nummer skal oplyses ved tilmelding
Yderligere information
Der er inkluderet 1 vand til frokost og 1 glas vin til middagen. Øvrige
drikkevarer er ikke med i prisen.
Regningen bliver først sendt, når tilmeldingsfristen er udløbet. Tilmeldingen er bindende efter fristens udløb. Optagelse på kurset sker i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne. Optagelse kan stadig ske efter fristens udløb, hvis der er plads.
De tilmeldte får besked, om de er optaget straks efter tilmeldingen.
Kurset udbydes som et samarbejde mellem COK og KL's Konsulentvirksomhed.