Kursus
Orienterings- og dialogmøder om de nye regler om arbejdsmiljøorganisationen
På kurset vil I få viden om baggrunden for de nye regler, konsekvenser ift. det nuværende indhold i den kommunale MED-aftale, og hvad KL's holdning og forventning til reglerne er.
Udbytte
Fokus er de to nye bekendtgørelser om "godkendelse af udbydere af den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse" og "samarbejde om sikkerhed og sundhed".
På kurset vil I få viden om baggrunden for de nye regler, konsekvenser ift. det nuværende indhold i den kommunale MED-aftale, og hvad KL's holdning og forventning til reglerne er.
Undervejs på mødet vil der være tid til dialog, hvor I har mulighed for at stille uddybende spørgsmål.
Baggrund
Den 1. oktober 2010 træder de nye regler om virksomhedernes arbejdsmiljøorganisation i kraft. Der kommer to nye bekendtgørelser - dels om godkendelse af udbydere af den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse, dels om samarbejde om sikkerhed og sundhed (arbejdsmiljø).
Blandt nydannelserne er - udover at aftalemodellen for organisering af arbejdsmiljøorganisationen ligestilles med lovmodellen - at der skal gennemføres en årlig "arbejdsmiljødrøftelse", at der skal udarbejdes en kompetenceudviklingsplan for arbejdsmiljøorganisationen, og at kravene til halvårlige møder med sikkerhedsgrupperne og om en sikkerhedsleder bortfalder.
Mest markant er nok den nye uddannelsesmodel - en obligatorisk uddannelse på 3 dage for alle nyvalgte eller nyudpegede samt tilbud om to dages supplerende uddannelse - afløser de nuværende uddannelser på henholdsvis 37 og 30 timer (kontorområdet). Alle, der har gennemført den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse, skal årligt have et tilbud om 1½ dags supplerende uddannelse.
Formålet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse, kompetenceudviklingsplanen for arbejdsmiljøorganisationen og de 1½ dages supplerende uddannelse er at bringe arbejdsmiljøet ind i en overordnet strategisk sammenhæng med de øvrige strategiske beslutninger for kommunen og den enkelte arbejdsplads' arbejde.
Undervisere
Chefkonsulent Preben Meier Pedersen, KL's Forhandlingssekretariat Arbejdsmiljøkonsulent Katrine Nordbo Jakobsen, KL's Forhandlingssekretariat
Målgruppe
Chefer og konsulenter med ansvar for HR, personale og/eller arbejdsmiljø samt medlemmer af MED- og arbejdsmiljøudvalg.
Hvornår
16. - 27.09.10
Sted
Comwell Middelfart
Karensmindevej 3
Middelfart
16.09.2010

Comwell Rebild Bakker
Rebildvej 36
Skørping
23.09.2010

Comwell Roskilde
Vestre Kirkevej 12, Himmelev
4000 Roskilde
27.09.2010

Alle møderne starter med ankomst og morgenkaffe kl. 9.30 og slutter kl. 15.00.
Pris
Prisen er 1.950 kr., der dækker undervisning, forplejning og materialer.
Tilmeldingsfrist
10.09.10
Betalingsform
Regningen bliver sendt efter tilmeldingsfristens udløb.
Yderligere information
Efter fristens udløb er tilmeldingen bindende for betaling. Optagelse på møderne sker i den rækkefølge, COK modtager tilmeldingerne. Tilmelding kan også ske efter fristens udløb, såfremt der er plads.