KL inviterer alle kommunale ledere - fra topchef til decentral leder – til Ledertræf den 16. september 2010. Temaet for årets træf er "Den Kompetente Leder". Via 13 faglige temasessioner og plenumdebatter sætter vi fokus på, hvorfor vi ikke har råd til at nedprioritere ledernes egen kompetenceudvikling.
KL’s Ledertræf 2010 afholdes i Hotel LEGOLANDs inspirerende konferencecenter i Billund.
Ledertræffet er det fjerde af sin slags. I år falder træffet sammen med en stærk politisk interesse for kommunal ledelse og skarpe udmeldinger om nulvækst, effektiviseringer og besparelser. Budskabet med Ledertræffet er, at kompetent ledelse er en kritisk faktor for at kommunerne fortsat kan levere høj service og gode velfærdsydelser i en tid, hvor kommunekasserne er på skrump. Med temaet Den Kompetente Leder, sætter vi fokus på veje til – og effekter af - det kompetente lederskab og på hvordan kommunerne og KL dyrker det.
Omdrejningspunktet for træffet er kommunernes arbejde med at idéudvikle, planlægge og implementere en sammenhængende indsats for bedre lederskab. Målet er at inspirere dig til at udvikle dit kompetente lederskab og skabe en levende og vedrørende debat om, hvordan vi i fællesskab sikrer fremtidens velfærd.
Træffet byder på en lang række inspirerende paneldebatter og temasessioner, så du selv kan sammensætte dit eget program. 25 indsigtsfulde oplægsholdere vil antænde vores fælles debatter og give input til, hvordan kommunerne kan dyrke det kompetente lederskab. Du har bl.a. mulighed for at høre kunstnerisk chef på Nørrebro Teater Jonatan Spang, skuespiller Jens Arentzen, hjerneforsker Kjeld Fredens, EVA Direktør Agi Csonka, Borgmester Carsten Kissmeyer, Adm. Dir. IBM Denmark Lars Mikkelgaard-Jensen og mange flere.
NB: Da almindelig tilmeldingsfrist er overskredet, er tilmelding nu bindende.
Tilmeld dig Ledertræffet her
Målgruppe
Alle kommunale ledere - fra topchef til decentral leder
Hvornår
16.09.10
Sted
Hotel LEGOLANDs konferencecenter. Aastvej 10, Billund
Pris
kr. 2.500 (ex. moms)
Tilmeldingsfrist
15.09.10
Betalingsform
Angiv EAN nr. ved tilmeldning
Yderligere information
NB: Da almindelig tilmeldingsfrist er overskredet, er tilmelding nu bindende.
Fælles bustransport
Der er mulighed for at køre med fælles busser fra banegården i Vejle til Hotel LEGOLAND og tilbage igen den 16. september 2010. Busserne kører fra banegården efterhånden som de fyldes op. Første bus holder klar fra kl. 8.15 og sidste bus kører kl. 8.45. Busserne kører retur til banegården om eftermiddagen, efterhånden som de fyldes op. Første bus kører kl. 16.20. Det koster 70 kr. oven i deltagergebyret at deltage i den fælles bustransport. Du tilmelder dig via tilmeldingsblanketten til træffet. Tilmeldingen er bindende efter tilmeldingsfristens udløb.
Overnatning
Det er muligt at overnatte på Hotel LEGOLAND natten inden træffet. For at booke, skal man blot kontakte Hotel LEGOLAND på tlf. 7533 1244 eller via mail til conference@LEGOLAND.dk. Husk at nævne ved booking, at du deltager på KL’s Ledertræf 2010. Pris og betaling aftales direkte med Hotel LEGOLAND.
Spørgsmål vedrørende træffet kan rettes til konsulent Stine Hald Larsen (stl@kl.dk) eller student Mads Svaneklink (msv@kl.dk).
