Den 10. marts 2010 afholder COK og KL et landstræf i Vejle for de knap 50 kommuner, der har ansvar for tilsynet med sprogcentre og andre udbydere af danskuddannelser for voksne udlændinge.
På seminaret vil der være fokus på de opgaver, der påhviler kommuner, der er tilsynsansvarlige på danskuddannelsesområdet. Der vil blive præsenteret en KL-vejledning til inspiration for, hvordan tilsynsopgaven kan varetages, ligesom der vil være forskellige oplæg om, hvordan opgaven i praksis er grebet an forskellige steder i landet.
Seminaret er særlig aktuelt for de driftsansvarlige kommuner netop nu, da Folketinget har vedtaget ganske omfattende ændringer i danskuddannelsesloven. Integrationsministeriet giver en status på udmøntning af ændringerne.
Seminaret henvender sig til kommunale ledere med ansvar for tilsynsopgaven samt medarbejdere, der i det daglige varetager driftskommunens opgaver i forhold til sprogcenter eller anden udbyder af danskuddannelser.
Yderligere oplysninger og tilmelding via COK’s hjemmeside
Målgruppe
Kommunale ledere med ansvar for tilsynsopgaven på danskuddannelsesområdet samt
kommunale medarbejdere, der i det daglige varetager driftskommunens tilsynsopgaver i forhold til sprogcenter eller anden udbyder af danskuddannelser
Hvornår
10.03.10
Sted
Vejlefjord Hotel og Konference
Sanatorievej 26,
7140 Stouby
Pris
1.800 kr., der dækker undervisning, forplejning og undervisningsmateriale
Tilmeldingsfrist
25.01.10
Betalingsform
.