Kom og hør den nye Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann fortælle om de udfordringer, hun ser på området for udsatte børn og unge, og hvordan hun mener, at udfordringerne kan imødekommes gennem Barnets Reform.
Tilmelding nederst på siden eller her: http://app.kl.dk/tilmelding/bornogunge2009.aspx
Mød Mette Deding, leder på Campbell Centret/SFI og hør om de seneste forskningsresultater i og udenfor Danmark indenfor forebyggelses- og anbringelsesområdet!
Bliv klogere på, hvor du kan finde de mange resultater! Grib chancen for at komme i dialog med Ankestyrelsens ankechef Henrik Horster om Ankestyrelsens øgede beføjelser til at tage sager op af egen drift! Hvad sker der i Ankestyrelsen, når det sker? Hvad med praksisundersøgelserne? Kan dialogen mellem Ankestyrelsen og kommunerne gøres bedre?
Inden frokost kan du høre om Svendborg Kommune og en brugers erfaringer med en babysimulator, som reagerer som et rigtigt barn. Hvordan kan man øge beslutningsgrundlaget for de unge udviklingshæmmede i forhold til at skulle vælge børn til eller fra i deres liv? Hør mere om Svendborg Kommunes erfaringer i frokostpausen og eftermiddagspausen i foyeen.
Efter frokost er der to runder med fire workshops. Kom og få inspiration, nye ideer og viden om, hvordan 4 kommuner har valgt at løse nogle af de aktuelle udfordringer på området for børn og unge med særlige behov. Temaerne for de fire workshops er:
Workshop 1:
Få styr på udgifterne!
Københavns Kommune v/ kontorchef Tobias Børner Stax og familieteamchef Vibeke Ries, Socialcenter Nørrebro
Workshop 2:
Handleplaner - bliv bedre til at følge op på effekten af indsatsen!
Aalborg Kommune – Konsulent Dorthe Baltzer Sørensen og Centerleder Anette Stevn Jensen
Workshop 3:
Børnehus med familiearbejde - en alternativ løsning til anbringelse! Hillerød Kommune v/ afdelingschef Susanne Bloch Jespersen og leder af Børnehuset ”Buen” Gitte Jørgensen
Workshop 4:
Ungeindsatsen - nærmiljøet er vejen frem!
Fredericia Kommune v/ familiechef Kirsten Blæhr og leder Jette Lange, Basement/ ungdomskonsulenterne
Vi slutter dagen af med "Debatteater i øjenhøjde - en teaterforestilling med fokus på de unges personlige historier"
Se hele programmet til højre på siden -
> Nedenfor kan du få mere at vide om hvor, hvornår, pris m.m.
Hvor og hvornår?
Temadagen holdes på Nyborg Strand den 9. september kl. 10 - 16 (kaffe fra 9.30).
Hvordan tilmelder jeg mig?
Her er link til tilmelding til temadagen. http://app.kl.dk/tilmelding/bornogunge2009.aspx
Hvor kan jeg få mere at vide?
Du er velkommen til at kontakte konsulent Dorthe Nørgaard på tlf. 3370 3231, dng@kl.dk eller Chefkonsulent Hanne Gøttrup på tlf 3370 3249, hgh@kl.dk
Vi glæder os til at se dig på Nyborg Strand!
Hilsen Hanne Gøttrup
Målgruppen er Børne- og familiechefer, souschefer, afdelingsledere, teamledere, faglige ledere, konsulenter m.fl. i de regionale ledernetværk, der arbejder indenfor området børn og unge med særlige behov. Men kommuner, der ikke har deltagerne i netværkene, er også meget velkommen.
30.06. - 09.09.09