Indhold

09.02.18 11:12

Ny dagtilbudslov sætter fokus på åbent dagtilbud og arbejdet med lokalsamfundet

Ny dagtilbudslov sætter fokus på åbent dagtilbud og arbejdet med lokalsamfundet
Inddragelsen af lokalsamfundet og arbejdet med åbent dagtilbud er i fokus i ny dagtilbudslov. Men hvordan kan kommunerne, institutionerne og eksterne samarbejdspartnere løfte opgaven? Og hvad er kendetegnet for den gode model for åbent dagtilbud? Kom med til temamøde og hør, hvordan arbejdet med åbent dagtilbud kan bidrage til kvalitetsudvikling. KL sætter den 27. februar i Vejle og 1. marts i København fokus på arbejdet med åbent dagtilbud.

Som led i den nye lovgivning og arbejdet med den pædagogiske læreplan skal dagtilbuddene inddrage og udnytte de muligheder, lokalsamfundet byder på. Kommunerne og institutioner skal prioritere arbejdet med inddragelse af omverden og de læringsmuligheder, der findes udenfor institutionens vægge.

At åbne dagtilbuddene og samarbejde med blandt andet kultur- og idrætsinstitutioner, musikskoler, forældre, ældre medborgere og frivillige kan nemlig skabe nye perspektiver for både børn og voksne, der skaber læring og trivsel for alle børn.

Arbejdet med åbent dagtilbud er samtidig et vigtigt redskab i arbejdet med at sikre social mobilitet for alle børn. Inddragelse af omverden og mødet med blandt andet kultur, kunst, natur og idræt kan skabe oplevelser, kendskab og muligheder for de mindste, der har stor betydning i arbejdet med at bryde den negative sociale arv. 

Foreløbige erfaringer fra åbent dagtilbud viser, at der er gevinster at hente for alle involverede parter. KL sætter på temadagene fokus på de mange muligheder og opmærksomhedspunkter, arbejdet med åbent dagtilbud byder på. Kom og hør hvordan arbejdet kan prioriteres og tilrettelægges, så I lykkes med åbent dagtilbud. Temadagene byder på praksiseksempler, forskningsoplæg, dialog og videndeling blandt deltagere.

Læs mere om temadagene, se programmet og tilmeld dig her

Se også

Annonce

Annonce

Annonce