Indhold

13.10.17 10:30

Ændret den 11.12.17

KL's høringssvar på ny lovgivning på dagtilbudsområdet september 2017

KL har den 21. september 2017 modtaget udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg til forældre mv) med høringsfrist den 22. oktober 2017.

Generelle bemærkninger

KL er overordnet positiv over for det fremsendte forslag. KL deler fuldt ud ambitionen om at styrke kvaliteten i dagtilbud. Ligeledes er det KL og kommunernes tilgang til opgaveløsningen, at der skal skabes mest mulig fleksibilitet for forældre med børn i dagtilbud indenfor de givne rammer.

KL ser det som en unik situation, at alle væsentlige aktører på dagtilbudsområdet står sammen om en styrket pædagogiske læreplan.

KL vil gerne slå fast, at det er helt afgørende, at dagtilbudslovgivningen fastholder det kommunalpolitiske råderum til at foretage prioriteringer i overensstemmelse med lokale behov og hensyn. Ligeledes vil KL påpege nødvendigheden af en systematisk iagttagelse og vurdering af tegn på børns udvikling, læring og trivsel for løbende at kunne justere praksis og udvikle kvaliteten i den lokale praksis. Samtidigt er det helt centralt at undgå unødvendige dokumentationskrav på dagtilbudsområdet.

KL vil også i dette høringssvar fastslå, at flere af forslagene vil have økonomiske konsekvenser for kommunerne. Høringssvaret bygger på en forudsætning om, at kommunerne kompenseres herfor.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for dagtilbud

I § 3a fremgår det, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for dagtilbud.

Dagtilbud er en kommunal kerneydelse. Det er helt centralt, at lovændringerne understøtter kommunalbestyrelsens ansvar for at lede området og ikke indskrænker det kommunale råderum. Derfor finder KL det bemærkelsesværdigt og bekymrende, at der i lovforslaget lægges op til, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte mål og rammer for fritids- og klubtilbud, men udelukkende rammer og eventuelle prioriterede indsatser for dagtilbud. Derfor er det helt centralt, at det også i bemærkningerne til loven præsiceres, at det fortsat er et kommunal ansvar og opgave at sætte retning og foretage prioriteringer i overensstemmelse med lokale behov og hensyn.

Krav til en skriftlig pædagogisk læreplan

I § 8 er det nu præciseret, at kravet om en skriftlig pædagogisk læreplan gælder alle dagtilbud efter § 19, stk. 2-5 og § 21, stk. 2 og 3. KL er enig i præciseringen af, at private dagtilbud dermed også skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan.

I § 8 stk. 7 fremgår det, at den pædagogiske læreplan udgør rammen for det pædagogiske arbejde. KL er fuldt ud enig i dette. Det fremgår ligeledes, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at dagtilbuddene ledes alene med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan og i overensstemmelse med den pædagogiske læreplans børnesyn og brede læringsforståelse. KL er enig i, at ledelse af dagtilbudsområdet skal bygge på læreplanens børnesyn og læringsforståelse. Ledelses af dagtilbuddene er kommunalbestyrelsens ansvar. Der skal derfor være et kommunalpolitisk råderum til ledelse af området, herunder at sætte retning for kommunens prioriterede indsatser og skabe et fælles afsæt for arbejdet med kvalitet stående på den pædagogiske læreplan. KL ser det som en naturlig tilgang for implementering af læreplanerne, at dette sker på baggrund af tæt inddragelse og samarbejde, hvor perspektiver fra dagtilbuddenes ledelse og fagproffessionelle er afsættet.

I udkast til bemærkninger til § 8, stk 7 fremgår det, at kommunalbestyrelsen som udgangspunkt ikke må pålægge dagtilbuddene yderligere dokumentationskrav, registreringer, koncepter, styringsmål og individuelle mål eller målinger for børn eller lignende i relation til den pædagogiske opgave, der ikke er i overensstemmelse med den pædagogiske læreplan. KL forventer, at det i bemærkningerne præciseres, at det i overensstemmelse med den pædagogiske læreplan er et kommunalt ansvar at sætte retning og sikre alle børns læring og trivsel, og at det derfor fx kan være hensigtsmæssigt med individuelle mål og opfølgning på arbejdet med børn med sproglige udfordringer, fælles tilgange på tværs af institutioner til sprogarbejde, dokumentation el.lign.

KL bemærker, at § 10 i nuværende dagtilbudslov ophæves. Dermed stilles der ikke længere krav om, at kommunalbestyrelsen mindst hvert andet år skal drøfte evalueringen af de pædagogiske læreplaner. Evalueringen af den pædagogiske læreplan er, jf. § 9 stk. 2 og 3 udelukkende overladt til lederen af det enkelte dagtilbud. KL finder dette bekymrende. Tydelig politisk ledelse er helt afgørende for at indfri ambitionerne om at hæve kvaliteten på dagtilbudsområdet til gavn for alle børn. Det gælder ikke mindst i forhold til opgaven med at skabe helhed og sammenhæng på tværs af dagtilbuddene og med de øvrige indsatser på børne- og ungeområdet.

I udkast til bemærkningerne til § 9 står der, at det er op til den enkelte leder at beslutte, hvordan evalueringen i dagtilbuddet konkret skal foregå og udføres. Ligeledes fremgår det, at det er op til den enkelte leder at beslutte, hvilken pædagogiske dokumentation der ønskes anvendt. KL finder dette yderst problematisk. Der er behov for et lokaltpolitisk råderum ift. at sætte retning for, styrke og udvikle et tværgående samarbejde om kvalitet på kommunalt niveau. KL har derfor en klar forventning om, at det i den endelige udgave af bemærkningerne klart vil fremgå, at der med afsæt i den pædagogiske læreplans børnesyn og læringsforståelse og på baggrund af tæt inddragelse af dagtilbuddenes ledelse og de fagprofessionelle kan fastlægges kommunale principper og retningslinjer for evaluering byggende på dokumentation.

Styrket forældreindflydelse i forældrebestyrelser

I § 14 stk. 3 fremgår det, at der kan etableres forældrebestyrelser på tværs af kommunale dagtilbud. KL er enig i denne ændring og præcisering.

KL bemærker, at forældrebestyrelsen i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner skal inddrages i udarbejdelse, evaluering og opfølgning af den pædagogiske læreplan og i arbejdet med at skabe god sammenhæng i overgangen fra hjem til dagtilbud, mellem dagtilbud og fra dagtilbud til skole. KL forudser, at dette vil give betydelige meropgaver for de kommunale ledere og medarbejdere i bestyrelsesarbejdet.

Godkendelse af private institutioner

KL bemærker, at kommunalbestyrelsens sagsbehandling i forbindelse med godkendelse af private institutioner skal ske i umiddelbar forlængelse af ansøgningen. KL er enig i denne tilgang, men vil gøre gældende at almindelige sagsbehandlingsgange i den pågældende kommune kan følges.

KL er enig i tilføjelsen i § 20, stk. 2, hvor det præciseres, at privatinstitutioner skal leve op til gældende kriterier senest seks måneder efter offentliggørelse. Dette uanset, hvilke kriterier der var gældende i kommunen på det tidspunkt, hvor den private institution blev oprettet. KL foreslår, at denne bestemmelse kommer til at gælde alle private instituioner og ikke afgrænset til at gælde for private institutioner godkendt efter indeværende lovændring.

Øget fleksibilitet og valgfrihed for forældre med børn i dagtilbud

Jvf. § 27b har kommunalbestyrelsen pligt til at tilbyde forældre, som afholder fravær i medfør af barselsloven, en deltidsplads på 30 timer om ugen. KL er enig i, at øget fleksibilitet til børnefamilier er et væsentligt fokuspunkt – også for kommunerne. Det er i den forbindelse vigtigt for KL at bemærke, at fleksibiliteten for enkelte familier ikke må gå ud over kvaliteten i det samlede tilbud. KL vurderer, at forslaget bliver fordyrende og øger administrationsopgaverne i institutionerne, herunder opfølgning på børnenes komme/gå tider, sikring af, at forældrene kun benytter tilbuddet op til 30 timer, vanskeligere planlægningsvilkår, skemaplanlægning mv.

KL er enig i, at det er kommunalbestyrelsen, der skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for deltidspladser. Herunder skal kommunalbestyrelsen kunne fastlægge, i hvilket tidsrum deltidspladsen kan anvendes. Det vil være afgørende, at en deltidsplads til en reduceret pris ikke reelt belaster institutionens kapacitet svarende til en fuldtidsplads.

Af § 27 c samt § 27 c, stk. fremgår, at forældre skal have mulighed for at tilkendegive ønske om deres barns optagelse i og mulighed for at komme på venteliste blandt alle daginstitutioner og alle dagplejehjem i opholdskommunen og i anden kommune. KL bemærker, at dette begrænser det kommunale råderum og kan medføre mindre fleksibilitet, dårligere kapacitetsstyring og øget administration. KL påpeger ligeledes, at det ikke klart fremgår, hvilken betydninger der tillægges begrebet "enheder". Samme uklarhed gør sig gældende ift § 14.

I § 27, stk. 4 fremgår, at forældre skal have mulighed for at blive stående på en venteliste efter eget ønske, selvom barnet i medfør af pasningsgarantien har fået en plads i et andet dagtilbud. KL er bekymret for, at dette kan skabe "svingdørsinstitutioner", hvor børn går indtil den ønskede institution får en ledig plads. En sådan struktur vil være uhensigtsmæssig for den samlede kvalitet for alle børn. KL vil anbefale, at denne ret begrænses til et skifte på 0-2 års-området og et skifte på 3-5 års-området.

Øgede krav til tilbud i fritidshjem inden skolestart

I § 45a fremgår, at børn, som benytter fritidshjem forud for skoleårets begyndelse, skal arbejde med de kompetenceområder, der arbejdes med i børnehaveklassen, eller temaerne i den pædagogiske læreplan. KL finder denne tilføjelse til loven positiv, da det bidrager til at skabe en styrket sammenhæng mellem dagtilbud og skole.

Krav til private pasningsordninger og kombinationstilbud

Af § 81 fremgår, at kommunalbestyrelsens løbende tilsyn med privat pasningsordninger skal stå mål med tilsynet i et alderssvarende dagtilbud i kommunen. KL anerkender behovet for at skabe høj kvalitet i de private pasningsordninger. KL vurderer, at ændringer indeholder en væsentlig stramning af det kommunale tilsyn med de private pasningsordninger, som vil medføre en betydelig meropgave for kommunerne.  

Med § 81a sættes der eksplicit krav til, at den private pasning tilrettelægges, så den fremmer børns læring gennem trygge læringsmiljøer. Det fremgår, at arbejdet med læringsmiljøer i privat pasning indholdsmæssigt skal stå mål med kravene til læring og læringsmiljøer i dagtilbud med udgangspunkt i børnegruppens sammensætning og forskellige forudsætninger. KL finder det meget positivt, at kravene til læring og læringsmiljøerne i det private pasningsordninger styrkes. Det bidrager til, at alle børns læring, trivsel og udvikling øges. Det er vigtigt, at kommunerne kan sætte rammerne for, hvilke krav til dokumentation der stilles til de private pasningsordninger. Det vil være en ny opgave for det kommunale tilsyn at føre tilsyn med, at de private pasningsordninger står mål med disse krav. KL vurderer, at dette vil være en betydelig meropgave for kommunerne.

§ 81a, stk. 4-8 indeholder en række krav til sprog og barnets medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati i den private pasning. Endvidere fremgår det, at kommunalbestyrelsen kan tilbagekalde en godkendelse af en pasningsaftale, hvis det løbende tilsyn konstaterer, at den private pasning ikke praktiseres i overensstemmelse med den indgåede pasningsaftale og krav. Det vil være en ny opgave for det kommunale tilsyn at føre tilsyn med, at de private pasningsordninger står mål med disse krav. KL vurderer, at dette vil være en betydelig meropgave for kommunerne.

§ 85 a, stk. 1-5 beskriver rammerne for det nye kombinationstilbud. KL er enig i målet om at øge fleksibiliteten for børnefamilierne. KL finder dog, at mulighederne for kombinationstilbud er fuldt ud tilstrækkelige indenfor den gældende lovgivningen. KL påpeger, at ændringerne i kombinationsordningen vil kræve nye arbejdsgange for kommunerne, som skal indhente, vurdere og godkende dokumentation af pasningsbehov, passers danskkundskab og kendskab til danske værdier mv. Dette vil i særlig grad belaste kommuner, der har en arbejdsmarkedsstruktur, hvor mange forældre har skæve arbejdstider. Derudover øges kommunernes tilsynsopgave. Ligeledes vil retten til deltidspladser give en øget administrationsopgave til institutioner og forvaltning. KL er bekymret for, at en øget brug af deltidsplader vil skabe et pres på kapaciteten og en ringere kapacitetsudnyttelse, der kan have betydning for den generelle kvalitet. Det er endvidere centralt, at bemærkningerne til loven giver den enkelte kommune ret til at fastlægge rammen for kombinationstilbud og for forældrenes anvendelse af deltidspladser. KL vurderer, at dette vil være en betydelig meropgave for kommunerne.

Udarbejdelse af bekendtgørelse og vejledning til dagtilbudsloven

KL har en klar forventning om at blive inddraget i det videre arbejde med udarbejdelse af bekendtgørelse og vejledning til dagtilbudsloven. Dette gælder fx ift udvidelsen af forældrebestyrelsernes kompetence, den pædagogiske læreplan, eksempler på forløb mv.