Indhold

25.04.18 10:54

Debatindlæg: Læringskultur frem for præstationskultur

Debatindlæg: Læringskultur frem for præstationskultur

Et for ensidigt fokus på resultater og karakterer giver eleverne en fejlopfattelse af skolens formål. Det kommer til at handle om at præstere frem for at lære og udvikle sig. Foto: Rie Neuchs

Vi tester hverken for borgmesterens eller undervisningsministerens skyld, men for at blive klogere på og styrke børns læring. Derfor skal vi blive mere bevidste, om hvordan vi tester elever, skriver Thomas Gyldal Petersen i et debatindlæg.

Af Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg

Folkeskolen skal give eleverne kundskaber og færdigheder. Men skolen skal så meget mere. Vi skal både uddanne og danne vores børn og unge til en fremtid med mange muligheder i livet. Vi skal både give eleverne lyst til at lære i bred forstand og gøre dem til livsduelige medborgere i vores samfund.

Det er den danske folkeskole god til. Og det skal den blive ved med at være.

Et for ensidigt fokus på resultater og karakterer giver eleverne en fejlopfattelse af skolens formål. Det kommer til at handle om at præstere frem for at lære og udvikle sig. Og det er en fejl. Risikoen er, at nogle elever oplever ikke at præstere – ikke at kunne leve op til de forventninger, som såvel de selv som skolen, forældrene og samfundet stiller til dem. Det kan føre til mistrivsel.

Bevidst brug af test

Skal vi så helt stoppe med at teste eleverne? Nej. Men vi skal være meget bevidste om, hvordan vi bruger test – og ikke mindst hvilken betydning vi giver testene, og hvordan vi taler om dem. For testresultater og omtalen af test kan ikke undgå at påvirke elevernes fremtidige motivation og selvværd – på godt og ondt.

Test skal bruges som en del af den feedback, vi giver til eleverne. Det er et værktøj, der giver os mulighed for at arbejde pædagogisk og didaktisk med hvert enkelt elevs læring, så alle profiterer optimalt. Vi tester for at blive klogere på og styrke børns læring, vi tester hverken for borgmesterens eller undervisningsministerens skyld.

Det betyder også, at vi har et fælles ansvar hos lærere/pædagoger, skoleledelse, politisk ledelse og forældre for at holde skolens fokus på læringssporet, så eleverne ikke tager fejl af læringskultur og præstationskultur.

Lærere/pædagoger, skoleledelse, politisk ledelse og forældre skal huske, at testene kun viser status i forhold til nogle af elementerne i fagene og derved også kun en begrænset del i forhold til folkeskolens formål.

Og forældrene har et ansvar i forhold til, hvordan de viser interesse og spørger ind til deres børns hele skoledag – og ikke kun karakterbogen.

Præstationskulturens simple sprog

Præstationskulturen bygger på et ganske simpelt sprog, som alle vi voksne omkring børnene og de unge ofte ubevist bidrager til. Det er så let at spørge, hvem er hurtigst, og hvem er dygtigst. Det er ofte et ubevidst fokus – men ikke desto mindre det fokus, der oftest fylder mest og falder os lettest at anlægge. Det kræver lidt mere omtanke at spørge ind til oplevelse, fantasi, fordybelse, stillingtagen og fællesskabet.

Vi har alle et ansvar i forhold til fremme det gode fællesskab med plads til både mangfoldighed og store ambitioner i folkeskolen og samfundet som sådan. Det kræver fokus på læring, faglighed og trivsel. Forsimpler vi skolens formål til at præstere, risikerer vi, at mange børn lærer for lidt og får et ringere afsæt for livet og videre uddannelse, end de har brug for.

***

Debatindlægget er bragt på Altinget Uddannelse den 25. april 2018

Se også

Annonce

Annonce

Annonce