Indhold

17.08.17 13:52

Debatindlæg: Folkeskolens formålsparagraf skal fremme forskelligheden

Debatindlæg: Folkeskolens formålsparagraf skal fremme forskelligheden

Folkeskolens formålsparagraf bør afspejle værdien af de håndværksmæssige fag. Foto: KL

Der er behov for en justering af formålsparagraffen, så der kommer tydeligere fokus på det kreative og håndværksmæssige, skriver KL i et debatindlæg.

Af Martin Damm, formand for KL, Jacob Bundsgaard, næstformand i KL, og Anna Mee Allerslev, formand for KL's Børne- og Kulturudvalg

Folkeskolens formålsparagraf beskriver, hvad vores skoler skal, og hvilke værdier vores skoler bygger på. I kommunerne er vi glade for formålsparagraffen, som rummer helt centrale værdier for vores samfund. Åndsfrihed, frihed, folkestyre, ligeværd og demokrati for bare at nævne nogle få.

Men det er over 10 år siden, at vi senest diskuterede folkeskolens formålsparagraf, og meget er ændret markant siden da. Folkeskolereformen er kommet til, og kommuner og skoler arbejder benhårdt med at få nye og flere kompetencer ind i undervisningen. Samtidig er arbejdsmarkedet under stadig og hastig forandring. 

Ligeværd og ægte prestige

Vi mener, at formålsparagraffen i højere grad skal afspejle den nye virkelighed. I kommunerne ønsker vi derfor et tydeligere fokus på det håndværksmæssige, det digitale og det kreative. Der er stor enighed om, at disse elementer bidrager til at imødegå de blivende og væsentlige udfordringer, som vores samfund står overfor. Når vi justerer formålsparagraffen, cementerer vi den politiske og faglige vision. Vi får ligeværd og ægte prestige ind om de kompetencer, eleverne har, og som samfundet også har brug for. Nu og ikke mindst i fremtiden. 

Konkret foreslår vi, at formålsparagraffen justeres, så vi tydeligt anerkender den samfundsmæssige værdi af fx håndværksfagene og digital forståelse på lige fod med de boglige fag og kompetencer. For når den sidste karamel er kastet i 9. klasse, har kun mellem en og to elever i hver klasse valgt en erhvervsuddannelse. Det skal ændres. Vi har som samfund brug for dygtige, ambitiøse unge, som kan omsætte teori til praksis, levere håndværk og innovation på højt fagligt niveau og bidrage til den digitale udvikling. 

Fælles ejerskab

Nogle vil indvende, at det ikke er folkeskolens opgave at gøre eleverne klar til arbejdsmarkedet. Men vi ser forståelsen for det håndværksmæssige, det kreative og det digitale som en del af vores dannelse og som alt for vigtigt til ikke også at fremme.

Vi opfordrer derfor undervisningsministeren til at drøfte vores indspil med skolens parter. Kun ved fælles ejerskab kan formålsparagraffen få den betydning, som vi historisk har været berigede med i Danmark. I kommunerne er vi klar, og vi glæder os til den videre debat om emnet.

****************
Debatindlægget af bragt i Information den 17. august 2017.

Annonce

Annonce