Indhold

02.02.18 10:46

Debat: Nye initiativer skal få alle skoler i mål med reformen

Debat: Nye initiativer skal få alle skoler i mål med reformen

Faglig fordybelse og lektiehjælp skaber mulighed for at støtte de børn og unge, der ikke kan få hjælp derhjemme, og udfordre de dygtigste elever. Foto: Colourbox.com

Folkeskolereformen tilbyder en god værktøjskasse, som fungerer mange steder i landet. Nu skal nye initiativer få de sidste skoler i mål, skriver Leon Sebbelin i debatindlæg.

Af Leon Sebbelin. Formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg

Folkeskolen er en grundpille i vores samfund og skal være det naturlige første valg, når et barn starter i skole.

Den skaber fællesskaber, sammenhængskraft og social mobilitet og formår at bygge bro mellem vores fortid, nutid og fremtid. Den danner og uddanner.

Ingen af os kender morgendagens samfund. Teknologien er i rivende udvikling, hvilket konstant udfordrer vores forventninger og krav til færdigheder og kompetencer hos de børn og unge, der skal vokse op som aktive deltagere i det danske samfund og bidrage til Danmarks vækst og beskæftigelse.

Store reformkomplekser tager tid. Og det gælder også arbejdet med folkeskolereformen.

Det kræver tålmodighed og benhårdt arbejde, og jeg vil gerne rose den vedvarende opbakning fra elever og forældre, som vi møder lokalt hver dag.

Folkeskolereformen har mange fordele
For folkeskolereformen har givet os mange af de værktøjer, der skal sikre, at vores elever bliver så dygtige, som de kan, trives og udvikler sig.

For eksempel skaber de flere timer og den understøttende undervisning mulighed for i højere grad at koble teori og praksis og arbejde mere praksisnært og anvendelsesorienteret.

Faglig fordybelse og lektiehjælp skaber mulighed for at støtte de børn og unge, der ikke kan få hjælp derhjemme, og udfordre de dygtigste elever.

Den åbne skole giver eleverne konkrete oplevelser med arbejdslivet og billeder på, hvad deres kompetencer og ideer på sigt kan bruges til.

Den nye skoledag giver fleksibilitet til og mulighed for at målrette undervisningen og aktiviteterne til den børnegruppe, som den enkelte kommune og skole har. Og den skaber rum til at arbejde med inkluderende læringsmiljøer til gavn for både fagligt svage og stærke elever.

Mange kommuner og skoler er godt i gang med udviklingen af den gode skoledag. Og alle har lagt et kæmpe arbejde i at realisere intentionerne i reformen.

Vores elever lærer. Det faglige niveau ligger stabilt og højt. Og rigtig mange af vores elever kan lide at gå i skole samtidig med, at deres forældre er tilfredse. Det kan vi godt være stolte af!

Og vores dygtige lærere, pædagoger og skoleledere fortjener stor ros for deres indsats.

Vi skal dele viden for at få reformen i mål
Vi er dog endnu ikke i mål. Derfor har vi brug for opbakning til at fortsætte det gode arbejde, der foregår lokalt. Og vi har brug for at kunne dele de gode erfaringer, som vi allerede har gjort os, så vi kan få alle med.

Samtidig skal vi hjælpe de kommuner og skoler, som har særlige behov for støtte og inspiration.

Derfor har KL netop præsenteret en samling af initiativer, som skal bidrage til at skabe en endnu bedre folkeskole.

Med initiativerne sætter vi blandt andet ind med en målrettet indsats over for kommuner, som er særligt udfordrede, vi sætter turbo under erfaringsudveksling, og vi bidrager til at skabe konkrete forandringer i arbejdet med læring, trivsel og social mobilitet i skolen.

Nogle initiativer er allerede igangsat. Andre er nye. Nogle er fremtidige.

Fælles er målet: nemlig at alle skoler og kommunerne på bedste vis får vores børn og unge godt på vej i livet.

**

Debatindlægget har været bragt i Altinget den 2. februar 2018.