Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

10.01.12 08:38

Omlægninger har øget kvaliteten og det økonomiske råderum

Omlægninger på døgntilbudsområdet, har ført til kontante besparelser i Odense Kommune, samtidig med at borgeren oplever en bedre og mere fleksibel service. Odense fortsætter derfor med yderligere omlægninger på dagtilbudsområdet.

I Odense Kommune har der været et mål om at fremtidssikre døgntilbuddet og gøre det mere tidssvarende. Det har ført til, at borgeren bliver mødt med et mere fleksibelt tilbud. Det er bl.a. sket ved at fagligheden er blevet opgraderet så fokus konstant holdes på det rehabiliterende potentiale.

For borgeren betyder det, at der i højere grad tages afsæt i deres ønsker og behov. Mødet med borgeren er blevet mere dialogbaseret med en større inddragelse af borgerens netværk og familie.

Borgerne oplever at medarbejderne har fået et andet fokus, end de er vant til. Her er det borgeres eget ansvar. En borger udtrykker det således. Jeg blev mere bevidst om, at det var mit eget ansvar, hvad der skulle være af indhold i hverdagen. Selvom man er skizofren, har du stadig ansvar for dit eget liv. Det var rigtig svært i starten, men det er vigtigt.

Ligeledes har projektet ført til mere tilfredse medarbejdere, samtidig med at kommunen har hentet kontante besparelser. Omlægningen har således ført til en besparelse på 1,9 mill. kr., fordi kommunen nu kan rumme tidligere meget dyre borgere i mindre udgiftstunge og mere fleksible tilbud. Processerne og resultaterne fra omlægningsprojektet har ført til en afsmittende effekt andre steder i kommunens organisation i forhold til nytænkning af dyre enkeltmandsprojekter/-tilbud.

På baggrund af og de gode erfaringer med praksissen bredes projektet derfor ud til andre områder i kommunen, da det øger kvaliteten samtidig med, at det har afsmittende samfundsøkonomiske gevinster.

Kontaktperson: Erik Holm, Konst. kontorchef, tlf.: 65 51 39 03, email: eho@odense.dk

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes