Københavns Kommune har med en analyse af udgifterne til borgere med kronisk sygdom fået ny viden om sundhedsydelserne til borgere med kronisk sygdom. Det kan bidrage til en bedre anvendelse af ressourcer og på sigt medføre samfundsøkonomiske gevinster.
Københavns Kommune har gennemført en undersøgelse af sundhedsudgifterne til borgere med en eller flere af fire kroniske sygdomme: Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), diabetes, hjertekarsygdom og kræft.
Undersøgelsen har givet en detaljeret beskrivelse af den andel af borgere i Københavns Kommune, der har en af de fire kroniske sygdomme. Specielt har den bidraget med ny viden i forhold til forbrug af ydelser hos borgere med kronisk sygdom og de udgifter, der er forbundet hermed. Det giver mulighed for en bedre planlægning og opfølgning af kommunale indsatser.
Resultaterne fra Københavns Kommune viser bl.a. at borgere med én eller flere kroniske sygdomme har en gennemsnitlig kommunal merudgift på 26.000 kr. om året, dvs. en merudgift relateret til det at have en af de fire kroniske sygdomme, som ligger ud over basisudgiften hos øvrige borgere med samme køn og alder. Mere end halvdelen af den kommunale merudgift vedrører kommunale serviceydelser (hjemmehjælp, hjemmesygepleje, plejehjem mv.). Overførselsindkomster (førtidspension, sygedagpenge mv.) udgør en tredjedel af merudgiften, og endelig udgør medfinansiering af regionale sundhedsydelser 10 pct. af merudgiften. Samtidig viser undersøgelsen, at borgere med flere kroniske sygdomme har en gennemsnitlig kommunal merudgift på ca. 50.000 kr. pr. person om året.
Borgere med kronisk sygdom er den patientgruppe, der bruger flest ressourcer i sundhedsvæsenet – og antallet af danskere med en kronisk sygdom er stigende og forventes at stige de næste år. Der er derfor brug for ny viden på området for at optimere indsatsen for borgere med kronisk sygdom og samtidig sikre en hensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne.
Undersøgelsens resultater vil blive brugt strategisk i forhold til kommunens indsats til borgere med kronisk sygdom med henblik på at ”forhale” sygdomsudvikling og bevare funktionsevne og livskvalitet hos den enkelte borger. Den optimerede indsats vil lette det stigende ressourcepres på området og dermed bidrage med samfundsøkonomiske gevinster i form af færre omkostninger til speciallægebesøg og indlæggelser.
Analysen er udarbejdet via et samarbejde mellem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune og Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden.
Kontaktperson Jannie Kilsmark, specialkonsulent, tlf. 35 30 35 73, mail: bh8v@suf.kk.dk