Indhold

kl.dk > KL analyserer det sociale børneområde

Oprettet den 12.03.10

KL analyserer det sociale børneområde

KL vil nu gå i dialog med kommunerne for at undersøge, hvad der kan gøres for at sikre, at børn og unge med særlige behov får den bedst mulige hjælp og støtte.

Det fortæller KL’s formand Erik Fabrin oven på et møde, han sammen med formanden for KL’s Børne- og Kulturudvalg Jørn Sørensen i dag har haft med socialminister Benedikte Kiær.

"Vi har i dag meddelt ministeren, at KL går i dialog med kommunerne om, hvordan vi kan styrke sikkerheden for, at børn og unge, der udsættes for omsorgssvigt, får den nødvendige hjælp og bistand".

"I kommunerne tager vi ansvaret på os, når der bliver begået fejl. Derfor lægger vi vægt på at få belyst, om der er behov for tiltag, der kan styrke kommunernes håndtering af de konkrete sager".

"Vi vil bl.a. belyse, hvordan vi kan blive bedre til at overlevere sagerne, når familier flytter fra en kommune til en anden. Vi vil analysere, om der er behov for lovændringer. Og vi vil danne os et billede af, hvordan KL kan understøtte en høj kvalitet i kommunernes håndtering af de enkelte sager", siger Erik Fabrin.

Han advarer imod at drage vidtgående konklusioner på baggrund af enkeltstående sager.

"Det er vigtigt at huske, at det sociale børneområde er uhyre vanskeligt og kompliceret. Og de få sager, hvor der begås fejl, skal ses i sammenhæng med, at ca. 15.000 børn og unge i dag er anbragt uden for hjemmet - og at endnu flere får hjælp og støtte fra kommunen".

"Der kan altid opstå enkeltsager, hvor nogen begår fejl, uanset hvilket system vi skruer sammen. Det afgørende er at få afdækket, om der er tale om systemfejl, som vi kan undgå ved at ændre på regler eller praksis. Og det er det, KL nu vil gøre i samarbejde med kommunerne", siger Erik Fabrin.

Han forventer, at KL er klar med sine anbefalinger inden sommerferien.

Yderligere oplysninger i KL hos pressekonsulent Jonas Heltberg, 3370-3333, jhe@kl.dk


 







Primær navigation


Sekundær navigation


Ny bruger?|


KL , Weidekampsgade 10 , Postboks 3370 , 2300 København S , tlf. 3370 3370 , email kl@kl.dk , Om hjemmesiden

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes