Indhold

kl.dk > Stor tilfredshed med vuggestuer, dagpleje og børnehaver

Oprettet den 14.10.09

Stor tilfredshed med vuggestuer, dagpleje og børnehaver

Hvordan står det til i de danske dagtilbud? Har børnene nogen at lege med? Tager de hensyn til de andre børn? 33 af landets kommuner har i samarbejde med KL udviklet et redskab – en såkaldt temperaturmåling - der måler kvaliteten i dagtilbud. Redskabet er netop afprøvet, og resultatet foreligger nu. Det viser, at det generelt står godt til i de danske dagtilbud, men at der også er plads til forbedringer.

Ud af de 10.000 forældre, der indgår i målingen, giver 96 % udtryk for, at deres børn er glade for at komme i dagtilbud. Det være sig i dagpleje eller daginstitution.

Og 84 % af forældrene er enige med personalet i, at miljøet omkring børnene er præget af gejst og engagement. Børnene bliver nysgerrige og lærer nyt.

Derimod mener 23 % af forældrene, at det er svært for børnene at fordybe sig og kon-centrere sig om det, de er i gang med.

Godt 600 dagtilbud har gennemført målingen, og 8000 toårige og fireårige børn er blevet observeret.

Det er vigtigt for børn at have nogen at lege med, og det har næsten alle børn, viser temperaturmålingen. Derimod går det ikke så godt for de fireårige med at løse konflikter og respektere andres grænser. Ligesom de fireårige bør blive bedre til at undersøge sproget og eksperimentere med det.

Det er første gang i Danmark, at kvaliteten er målt i så mange dagtilbud. Som noget helt nyt er det nu muligt at sammenholde resultater fra flere dagtilbud - og mellem forældre og personale.

”Vi kan virkelig bruge det her til noget. Resultaterne giver anledning til konkrete handlinger for at sikre en god hverdag for det enkelte barn”, siger formanden for KL’s Børne- og Kulturudvalg, Jørn Sørensen.

Hensigten med temperaturmålingen er, at den skal bidrage til systematisk kvalitetsud-vikling af kommunens dagtilbud – fremme af børns trivsel, udvikling og læring. Ledere og personale får mulighed for at stille skarpt og sikre udvikling præcis der, hvor resultatet ikke er tilfredsstillende.

Resultatet skal også bruges som grundlag for det kommunalpolitiske arbejde. Hvor ønsker politikerne, der skal sættes ind? Hvordan vil de prioritere?

”Med fakta på bordet kan vi kvalificere debatten, fordi vi har et helt klart datagrundlag at gå videre med”, siger udvalgsformand Jens Erik Boesen, Guldborgsund Kommune, der har medvirket i temperaturmålingen. 

For yderligere kontakt:

Chef for dagtilbud i Guldborgsund Kommune Kjeld Larsen, 5473-1501,  klars@guldborgsund.dk

Chefkonsulent i KL’s Børne- og kulturkontor Kirsten Jørgensen, 3370-3731, krj@kl.dk

Pressekonsulent i KL, Trine Søndergaard, 3370-3333, trs@kl.dk







Primær navigation


Sekundær navigation


Ny bruger?|


KL , Weidekampsgade 10 , Postboks 3370 , 2300 København S , tlf. 3370 3370 , email kl@kl.dk , Om hjemmesiden

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes