Indhold

09.01.18 06:30

Velfærdsteknologier hjælper borgere og medarbejdere i kommunerne

Velfærdsteknologier hjælper borgere og medarbejdere i kommunerne
Velfærdsteknologier er i dag en almindelig del af hverdagen hos mange borgere og medarbejdere i kommunerne. En ny KL-undersøgelse viser, at skærmbesøg og digitalt understøttet træning gør hverdagen nemmere for borgere og styrker den faglige indsats i det nære.

Kommunerne er i fuldt sving med velfærdsteknologi og arbejder koordineret med både løsninger i stor skala, pilotprojekter og eksperimenterende små afprøvninger. Udtræk fra KL's Velfærdsteknologiske Landkort viser, at der nu er registreret over tusind projekter siden landkortets tilblivelse i 2014. Landkortet er en platform, hvor alle medarbejdere i kommunerne kan dele deres erfaringer med forskellige velfærdsteknologier.

Fremdriften er et udtryk for, at teknologierne giver mening hos borgere og medarbejdere. De seneste års store indsatser for at udvikle og innovere de kommunale organisationer, og afsøge nye og smartere måder at levere velfærd på, er en tydelig årsag til fremdriften. Det har ført til, at kommunerne i stigende grad lykkedes med at bringe velfærdsteknologierne meningsfuldt i spil hos de mennesker, som i sidste ende skal drage nytte af dem.

84 kommuner har deltaget i undersøgelsen, som foruden at berøre kommunernes generelle anvendelse af velfærdsteknologi, også omhandler to udvalgte fælleskommunale fokusområder: digitalt understøttet træning og skærmbesøg.

Kommunerne arbejder med tre bundlinjer

Fælles for det generelle velfærdsteknologiområde og de to fokusområder er, at kommunerne i store træk laver tre typer af investeringer, når de udvikler, køber og implementerer velfærdsteknologi. Når værdien af investeringerne skal opgøres, hedder valutaen gevinster for borgerne, gevinster for medarbejderne og gevinster for forretningen.

Kommunerne har i undersøgelsen budt ind til en top-5-liste over hvilke løsninger, der frem til i dag har bidraget med de største gevinster, og en tilsvarende liste over hvilke løsninger de forventer vil bidrage med de største gevinster i den nærmeste fremtid. Forflytningsteknologier, som udgør loftlifte mm., scorer højst frem til i dag, mens flest kommuner ser det største potentiale i skærmbesøg fremover.

Top-5: Velfærdsteknologier der har bidraget og vil bidrage med de største gevinster

Frem til i dag

1) Forflytningsteknologi

2) Vasketoiletter

3) Bedre brug af hjælpemidler

4) Digitalt understøttet træning

5) Skærmbesøg

Fremover

1) Skærmbesøg

2) Medicinhåndtering

3) Digitalt understøttet træning

4) Bedre brug af hjælpemidler

5) Sensorteknologier

 

Fælleskommunale fokusområder

Omtrent halvdelen af de deltagende kommuner har allerede gjort sig erfaringer med digitalt understøttet træning, mens det, hvad angår skærmbesøg, kun er ca. hver tredje kommune. Samtidigt viser undersøgelsen, hvordan velfærdsteknologier anvendt af én målgruppe også besidder potentiale hos andre, når eksempelvis skærmbesøg både implementeres til bostøtte på handicapområdet og i hjemmeplejen.

Medarbejdernes faglige tilgang er naturligt ikke den samme, men med de rette kompetencer og en behovsorienteret tilgang med fokus på den enkelte borgers behov og kunnen, kan fælles gevinster opnås hos borgere og medarbejdere med forskellige behov og fagligheder.

Samtidigt ses det, at 50 ud af de 84 deltagende kommuner anvender digitalt understøttet træning til genoptræning af knæ, skulder, hofte mv. efter operation, mens hhv. kun 12 og 10 kommuner tilbyder det som træning før operation og som sundhedstilbud i forbindelse med beskæftigelsesindsatser.

Undersøgelsen viser, at der fortsat er et potentiale for at udbrede kommunernes gode erfaringer på tværs af målgrupper i de enkelte kommuner, lige såvel som mellem kommunerne generelt.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget inden for rammerne af det fælleskommunale program for velfærdsteknologi 2017-2020 og udarbejdet af KL's Center for Velfærdsteknologi. KL vil fremover årligt gennemføre lignende undersøgelser. 

 

De fælleskommunale fokusområder er årlige og vil i 2018 være:

  • Teknologier til (funktionel) mobilitet, der understøtter borgerne i at opbygge, genvinde og vedligeholde færdigheder.
  • Teknologier til patientrettet forebyggelse (KOL, diabetes og hjerte/kar), der understøtter borgernes mestring af egen kroniske sygdom (og pårørendes).

Samtlige fokusområder følges frem til og med 2020 for at følge udviklingen i kommunerne.

Annonce

Annonce

Annonce