Indhold

24.10.17 10:07

Debat: Velfærdsteknologi er en forudsætning – ikke et mål i sig selv

Debat: Velfærdsteknologi er en forudsætning – ikke et mål i sig selv

Teknologien er i sig selv ikke lig med forebyggelse af sygdom, højere livskvalitet og bedre trivsel, men snarere en forudsætning.

Det, vi forstår som god støtte og omsorg, ændrer sig gradvist. Helt naturligt i takt med kommunernes arbejde med rehabilitering, borgernes efterspørgsel, nye teknologiske muligheder og den øvrige samfundsudvikling, skriver Gitte Duelund Jensen i debatindlæg.

Af Gitte Duelund Jensen, KL’s programchef for digitale projekter på social- og ældreområdet

Mange kommuner har de seneste år haft brug for at undersøge, hvad velfærdsteknologi er.

At definere "velfærdsteknologi" kan være en besværlig affære, da teknologi, der assisterer, leverer eller forebygger velfærdsydelser, kan variere meget afhængig af borgerens behov, samt hvilken faglighed teknologien skal understøtte.

I mit seneste debatindlæg fastslog jeg, at kommunerne er blevet teknologimodne. En kommune er som sagt teknologimoden, når den er behovsdrevet.

Når kommunerne sætter behov før teknologi, bør vi overveje, om det ikke er på tide, at vi stopper med at snakke om en enkelt teknologis nytte og mening ud fra isolerede bundlinjer og som et særskilt add-on til den kommunale service. For kommuners og borgeres aktuelle behov er forskellige og mangeartede.

Den samme teknologi kan indgå i forskellige typer af investeringsstrategier. En given teknologi kan det ene sted implementeres ud fra målsætninger om at bidrage til et bedre fysisk eller psykisk arbejdsmiljø. Et andet sted kan den være en del af en større strategisk udvikling af servicen til en udvalgt gruppe borgere.

De to investeringsstrategier udelukker selvfølgelig ikke hinanden, men pointen er vigtig at have for øje, når al erfaring viser, at kommunernes arbejde med teknologi skal være behovsdrevet for at være succesfuldt.

Investeringsstrategierne hører hjemme på politikernes og topledelsens bord, fordi teknologierne er med til at ændre den måde, vi driver kommune på. Både hvad angår konkrete opgaver og vores rolle i forhold til borgere og virksomheder

Materielle og immaterielle investeringer

I forlængelse heraf skal gevinster som arbejdsmiljø, trivsel, forebyggelse, kvalitet, oplevet livskvalitet med videre indgå på lige fod med økonomien, når vi arbejder med vores forventninger til teknologiens bidrag i fremtiden.

Det er alt sammen noget, alle kommuner i dag har formulerede målsætninger om.

Hvordan teknologien skal bidrage til at nå den ene eller anden målsætning afhænger af den investeringsstrategi, der lægges for dagen. I den forbindelse ser jeg særligt to faktorer, som enhver kommune bør tage stilling til.

Først og fremmest skal man gøre sig klart, hvilke typer af gevinster teknologien skal bidrage med. Altså hvorfor er det her en god idé? Dernæst følger en væsentlig faktor, når der arbejdes med investeringer og forandringer. Tid.

Kommunernes grundlæggende berettigelse beror på den service, der leveres hver eneste dag. Uanset hvilken velfærdsteknologi, en kommune ønsker at implementere, er der en materiel investering i anskaffelse, drift og vedligehold efterfulgt af en immateriel investering i en forandring af den daglige borgerservice.

Når den daglige service skal forandres, hersker der en afgørende balance mellem at udvikle driften og samtidigt sikre, at den enkelte borger ikke oplever, at den daglige service bliver svækket eller afbrudt.

Denne balance mellem drift og udvikling er ikke særlig for implementering af velfærdsteknologi, men kan være afgørende for, hvorvidt teknologierne implementeres og driftes succesfuldt.

En forudsætning – ikke et mål i sig selv

Da velfærdsteknologiprojekterne ikke længere er kortsigtede effektiviseringsindsatser, er vi på det strategiske niveau nødt til at blive klare i spyttet om, hvad velfærdsteknologi så står for.

Hvis man vurderer en teknologis potentiale ud fra dens evne til at understøtte overordnede mål og visioner, anskuer man med andre ord teknologien som et forudsætningsprojekt.

Teknologien er i sig selv ikke lig med forebyggelse af sygdom, højere livskvalitet og bedre trivsel, men snarere en forudsætning for, at vi i fremtiden kan lykkes med at indfri disse målsætninger. Til gavn for kommunens borgere og medarbejdere.

**

Debatindlægget har været bragt på Altinget den 24. oktober 2017

Annonce

Annonce

Annonce