I projekt ”Udsatte børn i dagtilbud” har vi set, at en særlig indsats med at styrke arbejdet med tidlig opsporing og inklusion har virket. Deltagerkommuner og -institutioner har gennem to runder spørgeskemaundersøgelse og registrering af en række kvantitative indikatorer kunne registrere en udvikling fra foråret 2009 til 2010.
Den 21. april 2010 var deltagerkommunerne samlet for at høre resultaterne og drøfte, hvordan de kan bruges fremadrettet.
Tilbage i foråret 2009 blev spørgeskemaet og indikatorerne udarbejdet og sendt ud til besvarelse. Begge med det formål at følge udviklingen i de lokale dagtilbud i forhold til tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn.
Du kan finde spørgeskemaet på linket til højre.
Resultater der rykker
Spørgeskemaundersøgelsens runde 2 blev besvaret af 844 respondenter i dagtilbuddene. Tallet er noget lavere end i 2009, hvor 1350 besvarede spørgeskemaet. På trods af dette viser resultaterne, at institutionerne har rykket siden 2009 i forhold til arbejdet med tidlig opsporing og inklusion!
Overordnet er der hele vejen rundt i spørgeskemaresultaterne sket en stigning i ”meget enig”-kategorien på op til 15 procentpoint, sådan at der er flyttet scorer fra især ”delvis enig” og ”hverken enig/ uenig”. Institutionerne har dermed rykket sig i positiv retning på en lang række spørgsmål om kompetencer, faglighed, kendskab til kommunale handlevejledninger mv.
Resultaterne fra spørgeskemaet viser, at arbejdet med tidlig opsporing og inklusion er blevet mere bevidst og målrettet. Projektdeltagerne oplever, at det nytter og kan se resultaterne ”sort på hvidt”.
Det kan fx ses på følgende spørgsmål:
Pædagogisk faglighed
• Enig/delvist enig i ”I institutionen har vi et fælles fagsprog for, hvordan vi taler om udsatte børn” er rykket fra 73% i 2009 til 80% i 2010: En stigning på 7 procentpoint!
• Enig/delvist enig i ”Jeg ved, hvordan jeg skal handle, hvis jeg har en bekymring om et eventuelt udsat barn” er rykket fra 86% i 2009 til 91% i 2010: En stigning på 5 procentpoint!
• Enig/delvist enig i ”I institutionen arbejder vi målrettet med at skabe et inkluderende miljø overfor udsatte børn” er rykket fra 86% i 2009 til 91% i 2010: En stigning på 5 procentpoint!
• Enig/delvist enig i ”I institutionen har vi udviklet de nødvendige kompetencer til at arbejde med inkluderende miljøer” er steget fra 72% i 2009 til 77% i 2010: En stigning på 5 procentpoint!
Kommunale handlevejledninger
En anden tendens, som springer i øjnene, er stigningen i svarpersonernes kendskab til indholdet af kommunale handlevejledninger og beskrivelser.
• ”Har kommunen udarbejdet handlevejledninger til, hvordan I i institutionen skal arbejde for at skabe en inkluderende praksis?” Her ser vi en stor ændring i kendskabet til de kommunale handlevejledninger i institutionerne fra 31% i 2009 til 43% i 2010: En stigning på 12 procentpoint!
• ”Har kommunen udarbejdet en beskrivelse af, hvad I skal lægge mærke til hos børnene, for at I så tidligt som muligt kan sætte ind med den nødvendige indsats?” Igen ses der en markant stigning i kendskabet til de kommunale retningslinjer fra 2009 til 2010 på 14 procentpoint!
Kommunerne har også forsøgt at registrere en række kvantitative indikatorer som fx ”andel ansøgninger om støttetimer”, ”andel underretninger” mv. Disse indikatorer giver pt. ikke mening at bruge til sammenligning på tværs af kommunerne, men kan give lokal læring fx i forhold til antallet af underretning fordelt på alder. Her har nogle kommuner haft som mål at mindske andelen af underretninger i indskolingen og øge andelen i børnehaverne.
Læs mere om spørgeskemaer og indikatorer her
Narrativer som fælles begrebsramme
Deltagerkommunerne har meget fokus på, hvordan man kan skabe en fælles forståelsesramme om udsathed, tidlig opsporing og inklusion både internt på dagtilbudsområdet og på tværs med andre sektorer.
I projektet har vi forsøgt at udvikle en fælles forståelsesramme gennem narrativer, da sprog, holdninger og adfærd er afgørende faktorer i at styrke inklusionen. Arbejdet med narrativer som redskab har styrket refleksionen over egen pædagogisk praksis i deltagerinstitutionerne, men institutionerne har også kunne bruge narrativerne til at styrke forældresamarbejdet, det tværfaglige samarbejde, den pædagogiske læreplan og formidling til det politiske niveau.
Næstved, Fredericia og Herlev kommuner bidrog med erfaringer i forhold til ovenstående på mødet og du kan også læse mere om arbejdet med narrativer her.
Projektets afslutning
”Udsatte børn i dagtilbud” afsluttes ved et projektseminar den 31. august 2010. Der vil blive samlet op på projektets resultater og budskaber i et slutprodukt, som offentliggøres til efteråret.