Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

20.08.12 16:44

Undervisning for anbragte børn og unge skal styrkes

Undervisning for anbragte børn og unge skal styrkes
”Vi skal have fokus på, at de allermest udsatte børn og unge får en undervisning, som gør det muligt for dem at komme videre med en ungdomsuddannelse.

Derfor skal undervisningen på de interne skoler styrkes.”

Se også

Sådan siger Jane Findahl, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, i en kommentar til en ny rapport om den undervisning, som anbragte børn og unge modtager på institutionernes egne skoler, når de ikke har mulighed for at følge undervisningen i den almindelige folkeskole.

Rapporten viser, at der er plads til forbedringer i undervisningen. En relativ stor andel af de anbragte børn og unge på institutionernes interne skoler fritages nemlig for fag og tests, og de afslutter ikke deres skolegang med en afgangsprøve.

KL, som har siddet med i arbejdsgruppen bag rapporten, er enig med regeringen i, at undervisningen for denne gruppe børn skal forbedres.

”Vi mener, at der skal stilles krav om, at de interne skoler har læreruddannet personale, og at skolerne ikke må være for små. Skolerne skal som minimum have ti elever, for at alle fag kan tilbydes,” siger Jane Findahl.

”I kommunerne ser vi gerne, at flere anbragte børn og unge fra anbringelsesstederne bliver inkluderet i den almindelige folkeskole. Det kræver, at kommunerne ved en anbringelse nøje overvejer, om den interne skole på anbringelsesstedet overhovedet er det rigtige tilbud til barnet,” siger Jane Findahl.

Yderligere oplysninger fås via konsulent Hanne Bertelsen, KL's Børne- og Kulturkontor, tlf. 3370-3480, hbe@kl.dk 

Yderligere materiale

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes