Indhold

08.02.18 10:17

Udsatte børn – nøgletal 2018 er netop offentliggjort

Nøgletal for udsatte børn 2018 ligger nu klar og kan læses her

Publikationen består af 23 nøgletal fordelt på tre temaer:

1. Kommunale indsatser til udsatte børn og unge, herunder tal på udgifter til sociale indsatser på det udsatte børneområde.
2. Udsatte børn og unges skolegang og overgang til ungdomsuddannelse, herunder tal på trivsel og nationale test.
3. Udsatte børn og unges mentale og fysiske sundhedstilstand, herunder tal på antallet af børn og unge med ADHD og autisme samt overvægt og tandsundhed.

 

Nøgletallene viser blandt andet:

  • Kommunerne anvendte i 2016 ca. 10.000 kr. pr. 0-22-årig til arbejdet med udsatte børn og unge.
  • Der anbringes stadigt færre børn og unge, og flere af anbringelserne sker i plejefamilier.
  • Brugen af familierettede forebyggende foranstaltninger er øget med 4 pct. fra 2014 til 2015.
  • Andelen af unge mellem 18 og 22 år, der er i efterværn, er steget med 39 pct. fra 2010 til 2015.
  • Udsatte elever har højere skolefravær end ikke-udsatte elever. Jo højere klassetrin, jo mere fravær.
  • Det er fortsat kun godt halvdelen af de udsatte børn og unge, som tager folkeskolens afgangsprøve.
  • For andet år i træk stiger andelen af udsatte unge, som har gennemført en ungdomsuddannelse seks år efter afsluttet 9. klasse.
  • Andelen af udsatte børn og unge som har kontakt til behandlingspsykiatrien er otte gange så stor sammenlignet med ikke udsatte børn og unge
  • Andelen af børn, der diagnosticeres med ADHD eller autisme, fortsætter med at stige.
  • Udsatte børn og unge er i højere grad overvægtige sammenlignet med andre børn.
  • Generelt har danske børn og unge en god tandsundhed.

Udsatte børn – Nøgletal 2018 kan hentes her:

Yderligere materiale

Annonce

Annonce

Annonce