Lad mig slå det helt fast. Plejefamilierne skal have supervision og efteruddannelse. Det er en ret og pligt. Derfor har KL også i et brev til alle landets borgmestre understreget, at loven selvfølgelig skal overholdes. Dog er det nødvendigt at tage Socialpædagogernes (SL) tal med et gran salt, skriver formand for KL's Børne- og Kulturudvalg, Jane Findahl i et debatindlæg.
Af Jane Findahl, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg
I Politiken 23. november skriver Anette Claudi, at den manglende kommunale støtte omkring plejeforældrene giver en grim mistanke om, at det stigende forbrug af familiepleje mere er en billig form for børnepasning for kommunen end en tryg løsning for barnet.
Lad mig slå det helt fast. Plejefamilierne skal have supervision og efteruddannelse. Det er en ret og pligt. Derfor har KL også i et brev til alle landets borgmestre understreget, at loven selvfølgelig skal overholdes.
Dog er det nødvendigt at tage Socialpædagogernes (SL) tal med et gran salt. Barnets Reform kræver mere målrettet brug af plejefamilier frem for institutioner, og SL frygter tydeligvis for deres medlemmers levebrød.
Men i forbindelse med Barnets Reform lavede Deloitte for Servicestyrelsen en rapport, der viste, at det ifølge kommunerne blot er 3 procent af børnene, der ikke modtager et individuelt tilsyn i løbet af et år, 23 procent modtager et tilsyn, 23 procent modtager to tilsyn, 21 procent modtager tre tilsyn, og 30 procent modtager fire tilsyn. Altså helt anderledes tal end dem, der nu florerer i medierne, og som Anette Claudi refererer til.
Deloitte-rapporten viser desuden, at der er en ret stor uoverensstemmelse mellem, hvor mange tilsyn kommunerne siger, at de fører, og hvor mange tilsyn plejefamilierne oplyser, at der har været. Nogle besøg opfattes måske ikke af familien som et tilsyn, men som almindelig supervision, en del af den almindelige dialog med kommunen eller andet.
Desuden kan en af årsagerne til, at mange af plejefamilierne svarer, at de ikke har fået det lovpligtige grundkursus i at være plejefamilie, være, at de fleste af de adspurgte plejefamilier (67 procent) har været plejefamilie i mere end syv år. Kravet om grundkursus til plejefamilier blev først indført med anbringelsesreformen 1. januar 2006. De plejefamilier, der er godkendt før det tidspunkt, har derfor oftest ikke et grundkursus. Og det er helt lovligt!
SL’s undersøgelse baserer sig kun på besvarelser fra plejefamilierne. Spørger man kommunerne, som man bl.a. har gjort i Deloitte rapporten, har 74 procent af plejefamilierne modtaget kurset, før de blev plejefamilie.
Ydermere ”glemmer” både SLog Anette Claudi, at SL’s undersøgelse er afsluttet i start september – blot syv måneder efter Socialministeriet udsendte vejledningen i forbindelse med Barnets Reform, og 3½ måned før året er afsluttet. Implementering tager tid – og i kommunerne arbejder vi hårdt på at levere de bedste tilbud til vores børn.
***
Debatindlægget er bragt i Politiken d. 28. november 2011