Skal der fælles regler til for at gøre det nemmere at skabe et godt børneliv? Ja, mener Jane Findahl, formand for KL's Børne- og Kulturudvalg. Nej, mener to ministre. De debatterede flittigt på KL’s Børnetopmøde.
I anledningen af KL's børneudspil ’Det gode børneliv’, som KL har præsenteret i dag, er knapt 1500 kommunalpolitikere, ministre, ledere, fagfolk og organisationer samlet til KL's Børnetopmøde i Aalborg.
KL’s formand for Børne- og Kulturudvalget, Jane Findahl, lagde ud med en åbningstale, hvor de voksnes ansvar over for børnene var i centrum. Både pædagoger, lærere, politikere – men i særdeleshed også børnenes forældre har nemlig et ansvar for at børnene får et godt børneliv.
”Hvis vi skal gøre en forskel for vores børn, skal vi tænke i helhed og sammenhæng. Det vil sige både dagtilbud, skole, sundhedsplejen og det sociale område. Lad os se os selv efter i sømmene. Der er helt sikkert nogle steder, vi kan gøre det bedre, end vi gør i dag,” sagde Jane Findahl.
Hun lagde derfor op til, at en fælles formålsparagraf på bl.a. dagtilbuds-, folkeskole-, og sundhedsområdet vil gøre det nemmere at samarbejde, så der bliver skabt fælles mål for den samlede børneindsats.
"Ingen kan det hele alene"
Både økonomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager (R), og børne- og undervisningsminister, Christine Antorini (S), var enige i, at der er behov for at tænke i helhed og samarbejde, når det gode børneliv skal skabes.
”Børn fortjener mange voksne med forskelligt ansvar, som er villige til at samarbejde. Lærerne kan ikke klare det selv. Pædagogerne kan ikke klare det selv. Og forældrene kan ikke klare det selv. Ingen kan det hele alene. Derfor er samarbejde og partnerskabet også afgørende,” sagde Margrethe Vestager. Hun vil derfor arbejde for større frihed, mere dialog og færre regler.
Hverken Margrethe Vestager eller Christine Antorini så dog positivt på forslaget om en fælles formålsparagraf.
”Der skal være folk med forskellig baggrund og forskellige kompetencer til for at skabe en helhed. Derfor er jeg også glad for, at både jeg, social- og integrationsministeren og børne- og undervisningsministeren er inviteret til debat her,” sagde Margrethe Vestager.
Bryd barriererne ned
Christine Antorini slog også fast, at lovændringer ikke er løsningen.
”Det at tænke nyt er noget andet. Jeg besøgte for nogle år siden en daginstitution, hvor der ikke var legetøj. Rummet skulle indbyde til, at de små kunne bevæge sig, klatre og kravle, så de udviklede deres sanser og motorik. Det er et eksempel på, at vi kommer langt, hvis vi bryder vores egne barrierer ned og tænker nyt,” sagde Christine Antorini.
Hun og Margrethe Vestager ville hellere diskutere, hvordan nogle af udspillets andre syv forslag om læring i daginstitutioner og sundhed kan skabe rammerne for et godt børneliv.
Jane Findahl tog dog ikke ministrenes udmeldinger om den fælles formålsparagraf så tungt. Det vigtigste er, at partnerne omkring børnene får et fælles sprog at arbejde ud fra:
"Der er brug for et fælles børnesyn - en fælles ledestjerne - på tværs af hele børneområdet. Hvis vi virkelig skal gøre en forskel for børnene, skal vi tænke i helheder og sammenhænge, så der kommer en rød trød i børnenes liv," sagde Jane Findahl.
Livlig debat om KL's udspil
Formiddagen på KL's Børnetopmøde i Aalborg har desuden budt på debat styret af DR's Kim Bildsøe Lassen. Debatten om KL's udspil om "Det gode børneliv" stod mellem Christine Antorini, børne- og undervisningsminister, Jane Findahl, formand for KL's Børne- og Kulturudvalg, Lars Klingenberg, formand for forældreorganisationen FOLA og Ilja Olsen, studerende.