Indhold

24.06.17 07:00

Vi skal sikre de unge et endnu bedre uddannelsesvalg

Vi skal sikre de unge et endnu bedre uddannelsesvalg

'Godt på vej - mod uddannelse og job' indeholder en række anbefalinger, som skal bidrage til at imødegå udfordringerne i forhold til elevernes overgang til ungdomsuddannelse, samt understøtte at flere vælger en erhvervsuddannelse. Foto: Colourbox.com

Manglen på faglært arbejdskraft er voksende, men andelen af unge, der vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse, falder. Nyt udspil fra KL kommer med en række anbefalinger til at kvalificere uddannelsesvalget.

Det er afgørende, at folkeskolen hjælper eleverne til at træffe det bedste mulige uddannelsesvalg, når de forlader folkeskolen og skal i gang med en ungdomsuddannelse. Det sætter KL fokus på i et nyt udspil, som offentliggøres i dag.

Udspillet kommer med en række forslag, der kvalificerer uddannelsesvalget ved at give eleverne et endnu bedre blik for det håndværksmæssige og det anvendelsesorienterede og de muligheder, der ligger her.

"Vi er optagede af at gøre uddannelsesvalget endnu bedre, blandt andet for at øge andelen af unge der vælger erhvervsuddannelser. Det har en enorm betydning for vores arbejdsmarked, der har hårdt brug for faglært arbejdskraft, og betyder også, at vi kan støtte den gruppe unge, som måske ikke udnytter deres potentiale fuldt ud eller kan have svært ved at få det rette faglige fodfæste,” siger Anna Mee Allerslev, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg.

Gear folkeskolen til det praksisnære

Med udspillet foreslår KL bl.a., at der kommer et styrket fokus på den praksisnære og anvendelsesorienterede dimension i folkeskolen. Det indebærer bl.a., at Fælles Mål justeres, så der indarbejdes et praksisnært og anvendelsesorienteret element i de fag, hvor det er muligt. Samtidig skal de eksisterende muligheder udnyttes, så fagene ”Håndværk og Design” og ”Madkundskab” introduceres allerede i 1. klasse mod 4. klasse i dag. Endelig skal eleverne tage mindst ét praksisorienteret valgfag i 7.-9. klasse.

”Vi skal have styrket den praktiske dimension i folkeskolen. På den måde vil folkeskolen endnu bedre end i dag kunne forberede eleverne på erhvervsuddannelserne. Eleverne skal i højere grad opleve at få materialerne mellem hænderne, og byggerier og design kan give inspiration til et andet uddannelsesvalg, end eleven ellers ville have haft øje for,” siger Anna Mee Allerslev og fortsætter:

”Med vores forslag skal eleverne løbende præsenteres for og have erfaringer med de mere praksisnære kompetencer allerede i indskolingen. At kunne oversætte teori til praksis – og praksis til teori – er helt afgørende kompetencer og en del af elevernes almene dannelse – og det er kompetencer, som arbejdsmarkedet har stor brug for.”

Bevidste livs- og karrierevalg

Et helt centralt element i KL's udspil er således at styrke kendskabet til og forståelsen af andre uddannelser og metoder end den gymnasiale. Kernen er at styrke grundlaget for at træffe et valg. KL lægger op til, at denne tankegang både integreres i fagene og prøverne gennem "Uddannelse og job", og at forældrene støttes i denne tænkning.

"Vi skal holde op med at spørge 'Hvad skal du efter folkeskolen?" I stedet skal vi have fokus på, hvad eleverne lærer, når de arbejder sammen med virksomheder eller besøger ungdomsuddannelserne. Vi skal have de unge til at reflektere og forstå, at kendskabet til forskellige uddannelser og job er en del af deres almene dannelse – og af grundlaget for deres valg af ungdomsuddannelse," siger Anna Mee Allerslev.

EUX skal være et reelt alternativ

Også adgangen til erhvervsuddannelser i hele landet skal styrkes. Fx viser analyser, at unge, der vælger en erhvervsuddannelse, har cirka halvanden gang så langt til uddannelsesstedet som unge, der vælger gymnasiet. Det øger frafaldet. Derfor foreslår KL bl.a., at man styrker incitamenterne til den geografiske spredning af uddannelsestilbud i hele landet.

Derudover skal udbuddet af de såkaldte EUX-forløb, der er en særlig tilrettelæggelse af en erhvervsuddannelse, hvor man kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen, styrkes.

”EUX kan være med til at tiltrække unge til erhvervsuddannelserne, som ellers ville være gået gymnasievejen. Der er dog ingen garanti for, at EUX udbydes på den nærmeste erhvervsskole, på den uddannelse den unge ønsker, eller om arbejdsgiveren vil indgå en EUX-uddannelsesaftale. EUX er således i dag mere et teoretisk end et reelt alternativ til det almene gymnasium,” siger Anna Mee Allerslev.

Læs udspillet her

Annonce

Annonce

Annonce