Indhold

08.01.18 12:57

Nyt program for temamøde 4 om ungdomsuddannelser på Børn & Unge Topmøde 2018

Indholdet i temamøde 4 på Børn & Unge Topmøde 2018 er ændret med et stærkere fokus på elevernes kompetencer til at træffe et bevidst ungdomsuddannelsesvalg.

Undervisningen i folkeskolerne skal i højere grad sikre, at eleverne oplever, at indholdet i fagene kan bruges i praksis og at de får kompetencer til at træffe et bevidst valg af ungdomsuddannelse på baggrund af en bred viden om og oplevelser med de forskellige typer ungdomsuddannelser. Det kræver kommunal handling.

På denne baggrund er fokus på temamøde 4 "Ungdomsuddannelser – Hvordan opnår flere elever kompetencer til at gå i gang med en ungdomsuddannelse" ændret til at dreje sig om, hvordan eleverne opnår viden og kompetencer til at træffe et bevidst valg af ungdomsuddannelse. Frem for også at rumme information om den Forberedende Grunduddannelse har temamødet nu mere forskning om, hvad der påvirker eleverne valg, og hvordan bred viden om ungdomsuddannelser også drejer sig om almen dannelse. Randi Boelskifte Skovhus, lektor og ph.d ved VIA University College gør os selskab fra talerstolen med viden på dette område.

Læs den nye beskrivelse i programmet her

Annonce

Annonce

Annonce