Indhold

04.12.17 12:41

Ny dagtilbudslov og en styrket pædagogisk læreplan – hvad betyder det for den pædagogiske praksis?

Den 1. og 2. november 2017 afholdt KL faglige temamøder for 195 forvaltningschefer, forvaltningsmedarbejdere, dagtilbudsledere og nøglepersoner på dagtilbudsområdet fra 46 forskellige kommuner. De faglige temamøder satte fokus på den faglige ledelsesopgave med at realisere den nye styrkede pædagogiske læreplan og fremme udvikling af en styrket evalueringskultur.

Bred aftalekreds bag dagtilbudsaftalen

En ny dagtilbudslov med en styrket pædagogisk læreplan er på vej mod vedtagelse i Folketinget. Alle centrale aktører omkring dagtilbud bakker grundlæggende op, og dermed har vi et fælles afsæt for udvikling af kvaliteten i dagtilbud. 

Hverken ny lovgivning eller en ny pædagogisk læreplan løfter i sig selv den pædagogiske kvalitet. Det er ude i den pædagogiske praksis ændringerne skal ske, hvis det skal komme vores børn til gode. I kommunerne og i dagtilbud står de fagprofessionelle, dagtilbudsledere, forvaltning og politikere klar til at tage ansvaret og opgaven med at omsætte de politiske intentioner til forbedret pædagogisk praksis – og dermed til bedre udvikling, læring og trivsel til vores yngste børn. Realiseringen vil kræve dygtige fagprofessionelles systematiske arbejde med iagttagelse og vurdering af de pædagogiske læringsmiljøer og en stærk faglig ledelse, der sætter en tydelig retning.

 

Kommunerne har ansvaret for udvikling på dagtilbudsområdet

Kommunernes ansvar for at lede arbejdet med kvalitetsudvikling på dagtilbudsområdet ændres ikke med den nye lov. Realisering af læreplanen og den nye lovgivning skal ske i professionelle fællesskaber, og er ikke en opgave, som den enkelte leder eller pædagogiske medarbejder skal stå alene med.

Det er afgørende med en stærk evalueringskultur hos se fagprofessionelle. Kommunalpolitikere, forvaltningerne og dagtilbudslederne skal understøtte arbejdet med at udvikle kvaliteten og med at lede de faglige refleksioner frem i en styrket evalueringskultur. Dette er nogle af de vigtige pointer fra de faglige temadage, der blev grundlaget for den videre dialog om faglig ledelse og evaluering.

 

Evalueringskultur kræver systematik

"Dokumentation, der ikke opleves meningsfuld, får ingen positiv betydning for udvikling af praksis", fremhævede Signe Bohm, områdechef fra Danmarks Evalueringsinstitut, bl.a. i sit oplæg. Dokumentation skal understøtte de fagprofessionelles arbejdet og udviklingen af de pædagogiske læringsmiljøer. 

En styrket evalueringskultur handler om systematik, om dokumentation, om redskaber og om modeller. Men det handler først og fremmest om, hvordan evalueringskulturen fremmer den faglige refleksion på alle niveauer om de pædagogiske læringsmiljøer, og de resultater de skaber hos børnene. Vi skal sikre os, at vi anvender den dokumentation, de redskaber og de modeller, vi vælger at arbejde med på en måde, der sætter den pædagogiske faglighed i centrum.

 

Styrket pædagogisk læreplan kræver samarbejde

Kommunerne og ikke mindst kommunens borgere er afhængige af, at der er helhed og sammenhæng på tværs af indsatserne på hele børne- og ungeområdet. Det kræver tværprofessionelt samarbejde, hvor sundhedsplejens indsats hænger tæt sammen med det, der sker i dagtilbud. Og ligeledes skal arbejdet med læring og trivsel i dagtilbud hænge sammen med arbejdet i skolen og på det specialiserede børneområde. Denne opgave kræver fællesskab og samarbejde på tværs af de kommunale niveauer. Mie Plotnikof, adjunkt ved Professionshøjskolerne UCC understregede i sit oplæg, at faglig ledelse bliver til gennem oversættelse og meningsskabelse. De faglige ledere og professioner skal ikke blot tænke på deres eget område, men på hele det samlede område og skabe løsninger på kryds og tværs.

Annonce

Annonce

Annonce