KL's FAQ om frokostordninger opdateres løbende, i takt med at der kommer større klarhed over de fleksible frokostordninger, som blev indført med lov nr. 631 af 11. juni 2010 om fleksibel frokostordning i daginstitutioner mv.
Se loven som fremsat med tilhørende lovbemærkninger på link til højre på siden.
Der har vist sig stor interesse for fortolkning i forbindelse med vedtagelsen af den ny lov, herunder en efterspørgsel på hvordan andre kommuner håndterer nogle af de mere konkrete udfordringer ved at leve op til loven.
Som kommune har man mulighed for at tilmelde sig KLs Dialogportal, "Madordninger i dagtilbud". Det er et netforum med deltagelse af 193 medlemmer, der stiller spørgsmål til KL og hinanden, herunder vidensdeler på konkrete erfaringer. KL deltager med flere medlemmer på "Madordninger i dagtilbud", og vi besvarer løbende indkomne spørgsmål. Der er fri adgang for kommunerne til Dialogportal. Link til tilmelding findes til højre på siden.