Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

03.02.12 13:00

Nu tager kommunerne arbejdstøjet på

Nu tager kommunerne arbejdstøjet på

KL's Børnetopmøde blev afsluttet med opbakning fra minister. Samtidig sagde flere kommuner, at de har taget KL’s udspil til sig og vil arbejde for øget læring i daginstitutionerne.

Den sidste dag på KL’s Børnetopmøde startede med videohilsen fra social- og integrationsminister Karen Hækkerup, som bakkede op KL’s udspil om det gode børneliv.

”Hvor ville det være fantastisk, hvis vi kunne tegne nogle fælles linjer for det gode børneliv,” sagde Karen Hækkerup.

Frihed til pædagogerne
Senere blev der fra kommunernes side konkluderet på, hvad de ville tage med sig hjem fra Børnetopmødet.

”Jeg har bidt mig fast i det, som Margrethe Vestager sagde i går, nemlig at vi skal gøre noget andet, end det vi plejer. Det skal vi. Også selvom pengene ikke altid rækker i dag. Vi skal turde at gå nye veje. Samtidig skal politikerne have tilliden til, at vi kan gøre det på vores måde – også selvom medierne tit har fokus på de negative historier,” sagde Lene Kjelgaard Jensen, borgmester i Thisted Kommune.

Også Anne Vang, børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, ønsker at give pædagoger større frihed til deres arbejde:

”De skal vide, hvad de arbejder med, men de skal have friheden til at beslutte, hvordan de arbejder. Vi skal til gengæld stille redskaberne til rådighed og kræve, at de bruger dem,” sagde hun.

Anne Vang savnede mere forskning på daginstitutionsområdet, så der kan sættes gang i de rigtige initiativer.

”Vi skal bevæge os fra en testkultur til en evalueringskultur. Vi har brug for mere viden, fordi vi ved alt for lidt om, hvad der virker på daginstitutionsområdet,” sagde hun.

Mere læring til de små

Kurt Scheelsbeck, formand for Institutions- og Skoleudvalget i Høje-Taastrup Kommune blev inspireret af oplægget om tidlig læring i daginstitutionerne af professor Edward Melhuish i går.

”Oplægget fra professoren bekræftede mig i, at læring i daginstitutioner vil hjælpe os på sigt til at nå 95 pct. målsætningen,” sagde han.

Kurt Scheelsbeck vil sikre sig, at de input, han har fået på Børnetopmødet også bliver brugt. Det vil han gøre ved at invitere nogle af gæstetalerne fra Børnetopmødet til en snak på Høje-Taastrup Kommune. 

Annonce

Annonce

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes