Indhold

03.07.17 09:22

Kronik: Uddannelse er svaret

Kronik: Uddannelse er svaret
Vi har brug for en sammenhængende indsats, der starter ved 0 år og fortsætter i livslang læring. Det er en indsats, som sikrer, at vi får alle med - også dem, der har brug for ekstra hjælp.

Kronik af KL's formand Martin Damm, næstformand Jacob Bundsgaard og formand for KL's Børne- og Kulturudvalg, Anna Mee Allerslev.

Hvis uddannelse er svaret, hvad er spørgsmålet så? Det kunne være: »Hvordan kan vi som samfund, virksomheder og borgere sikre os til en fremtid, som vi endnu ikke kender?« Eller: »Hvordan sikrer vi arbejdskraft til de virksomheder, der er så afgørende for vores lokale vækst og beskæftigelse?« Eller måske: »Hvordan skaber vi de bedste forudsætninger for, at vores borgere er sunde og lykkelige i en til tiders stresset, omskiftelig og usikker verden?« De spørgsmål er der måske ikke noget nyt i, for uddannelse har altid været vigtigt. Ikke kun for arbejdsmarkedet og for samfundet, men også for den enkelte borgers livskvalitet og sundhed. Vi er mindre bange for at miste vores job, når vi har en uddannelse. Vi trives bedre. Er mere tilfredse.

Men selv om svaret og spørgsmålene er velkendte, er udfordringen i dag alligevel en anden - mens vores uddannelsessystem er det samme.

Arbejdsmarkedet er mere omskifteligt end nogensinde før; uanset om vi kalder det disruption, det 21. århundredes kompetencer eller noget helt tredje. Fra eleverne begynder i 0. klasse, til de træder ind på arbejdsmarkedet efter en lang videregående uddannelse, går der rundt regnet 17 år - vel at mærke hvis det foregår på normeret tid. Det er svært at forestille sig mange andre steder, hvor man har så statisk en betragtning på at tilpasse sig.

Da vi holdt kommunalpolitisk topmøde i marts, fortalte Hillary Clintons tidligere innovationsrådgiver Alec Ross i et hæsblæsende tempo om selvkørende biler, kunstig intelligens og maskiner, der stiller diagnoser.

Vi kender dem godt. Og det kan efterhånden være trættende at høre om dem. Fremtiden ser anderledes ud end nutiden - sådan har det altid været. Men Ross fortabte sig ikke i eksempler og en naiv fremtidsbeskrivelse.

Han forholdt sig til nutiden og de handlemuligheder, vi har. Og han fandt svaret i uddannelsessystemet og den tidlige indsats: Sats på jeres kommende generationer. Uddan dem, så de er klar til en omskiftelig fremtid. Og ikke mindst: Sats på de 5-16 årige.

Vi er ikke uenige i den analyse.

Men vi skal videre end den: Derfor har vi brug for en sammenhængende indsats, der starter ved 0 år og fortsætter i livslang læring.

Det er en indsats, som sikrer, at vi får alle med - også dem, der har brug for ekstra hjælp. Vi borgere såvel som virksomhederne skal være trygge ved at vide, at vi alle er klar til fremtiden.

Vi har også brug et fleksibelt voksen-og efteruddannelsessystem, der uddanner os til at kunne løse de udfordringer, vi står med i verden i dag - og som hurtigt kan opkvalificere os til den verden, vi møder i morgen.

Endelig har vi brug for at diskutere balancerne i vores uddannelsessystem.

Vi skal ikke partout bruge alle vores trods alt begrænsede midler på tunge, lange, statiske og centralt styrede grunduddannelser, der hindrer fleksibilitet over for specifikke lokale behov for veluddannet arbejdskraft. Og vi har brug for en social balance, hvor ens baggrund ikke afgør ens uddannelse eller livsmuligheder.

Disse tre pointer peger overordnet mod et sammenhængende system, der både uddanner til de behov, vi har i samfundet og kommunerne i dag, og samtidig har fokus på det, vi får brug for om ganske kort tid.

Vi skal have et uddannelsessystem, hvor de lokale folkeskoler og dagtilbud er et attraktivt valg for forældrene, fordi de har det blik ind i fremtiden, som klæder vores børn og unge bedst på. Vi har alt for længe haft tabt den overordnede vision af syne i diskussioner om, hvordan vi f. eks. får folkeskolereformen til at virke. Implementeringen af en reform skal være et middel til at nå visionen om uddannelser, der gør os i stand til at agere i fremtiden - ikke et mål i sig selv.

Vi skal have et helt blik på læring, udvikling og trivsel - fra vugge til arbejdsmarked. Det giver et system, hvor vi ikke taber nogen, og hvor vi tidligt sætter ind, når vi kan se, at det er dét, der nytter. Vi skal tænke sammenhæng i praksis - og ikke sammenhængsreform udtænkt fra et skrivebord på Slotsholmen.

Vores vision er at skabe en bedre balance mellem de behov, vi har i kommunerne, og den måde, vi vælger at bruge ressourcerne i uddannelsessystemet på.

Ordene skal selvfølgelig følges op af handling. Lad os derfor vende tilbage til de tre pointer: Det seneste halve år har vi i kommunerne spillet ud med en række ambitiøse forslag, der sætter fokus på den sammenhængende indsats på børne-og ungeområdet. Det er en indsats, der bl. a. har blik for, at den måde Brian, Mohammed og Gabriel trives og udvikles i børnehaven, kan have en afgørende betydning senere i livet.

Som samfund har vi udviklet for mange delsystemer og lappeløsninger frem for at sætte ind dér, hvor vi ved, at vi kan gøre en forskel: tidligt. En fokuseret indsats, der skal følges op af en fast hånd i ryggen til de unge mennesker, der er på vej videre i livet, men som ikke nødvendigvis har det uddannelsesoverskud, som kan give dem uddannelses-og livsmuligheder på lige niveau med andre.

Vi er klar til at tage opgaven på os i kommunerne - også dér, hvor den er delt med staten i dag. Men det forudsætter en økonomi og en mulighed for at løfte opgaven, og det forudsætter, at der ikke er barrierer i systemet for at tænke i sammenhængende indsatser.

Det er afgørende, at systemet ikke er indrettet på at tilgodese systemets egne institutionelle behov - som vi eksempelvis ser for de forberedende ungdomsuddannelser i dag.

Systemet skal være indrettet efter at opfylde de kompetencebehov, som den enkelte borger, virksomhederne og de offentlige arbejdsgivere har. Det skal være hurtigt og effektivt og med en øget brug af it de steder, hvor det giver mening.

Derfor hilser vi også det fornyede fokus på voksen-og efteruddannelsessystemet velkomment og ser frem til de drøftelser, der nu kommer efter den gennemgribende analyse af voksen-, efter-og videreuddannelsessystemet, som en ekspertgruppe nedsat af regeringen, præsenterede for nylig.

Uddannelsesområdet nyder generelt stor opmærksomhed, og særligt i det seneste halve år har vi set et massivt, men også velkomment øget fokus. Men vi savner en sammenhæng og en vilje til at diskutere balancerne i systemet. Om vi prioriterer indsatserne rigtigt, og om de offentlige midler, der bruges på voksen og efteruddannelsesområdet, bør tænkes mere sammen med vores grunduddannelser.

Vi skal diskutere, hvordan vore borgere bedst uddannes og dannes, og hvordan vi tænker vore efteruddannelser i fremtiden. Vi bør diskutere, hvordan vi tænker efteruddannelse ind som en mulighed i nogle mere fokuserede og kortere grunduddannelser.

I kommunerne er vi optaget af sammenhænge, af fremtidens kompetencebehov og af at ruste os til at udnytte og håndtere disruption-samfundets mange muligheder og udfordringer.

Ligesom alle andre. Vi er ikke bange for at tænke visionært og anderledes, når muligheden nu er der, for vi, der er tæt på borgernes hverdag og virkelighed, ønsker at arbejde konkret med den nye virkelighed.

Det handler om den fremtid, som allerede har udviklet sig, mens vi skrev disse linjer.

Vi står med foden på kanten af en fremtid med spændende udfordringer, hvor det lokale perspektiv er helt afgørende. I kommunerne ønsker vi fleksibilitet, mulighed for prioritering og fokus på sammenhængene.

Det kræver en vilje til at tænke nogle af systemerne forfra.

Vi er klar til det i kommunerne.

Det håber vi også, andre er. Svaret er uddannelse - vedvarende, varigt og på en ny og tidssvarende måde.

Sats på jeres kommende generationer. Uddan dem, så de er klar til en omskiftelig fremtid. Og ikke mindst: Sats på de 5-16 årige.

Kronikken er bragt i Jyllandsposten den 3. juli 2017.

Annonce

Annonce

Annonce