Indhold

13.10.17 15:11

Kronik: Godt på vej – fra vugge til voksenliv

Kronik: Godt på vej – fra vugge til voksenliv

. I kommunerne har vi en unik rolle i forhold til at bidrage til at løse disse problemstillinger, fordi vi kender de unge. Derfor har vi også de bedste forudsætninger for at lykkes med en helhedsorienteret indsats. Foto: KL

I år har KL spillet ud med en række ambitiøse forslag om en mere sammenhængende indsats for børn og unge. Vi kalder forslagene ”Godt på vej”, fordi en af kommunernes fornemmeste opgaver er at sikre, at vi får alle børn og unge godt på vej i livet, skriver KL i en kronik.

Af Anna Mee Allerslev, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, og Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg

I kommunerne møder vi vores børn første gang, mens de endnu ligger i vuggen. Vi følger dem, når den første nysgerrighed på livet plantes i dagtilbuddene og fra første skoledag til karamel-kastningen i 9. klasse. Vi vejleder de unge i deres uddannelsesvalg, vi tager hånd om eventuelle sociale og personlige problemer så som misbrug og psykiske vanskeligheder, og vi er der, hvis det kniber med at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Vi er den støttende hånd i ryggen fra vugge til voksenliv.

Det er en af vores fornemmeste opgaver at sikre, at vi får alle børn og unge godt på vej i livet. Og opgaven ser ikke ud til at blive hverken mindre eller lettere. For vi befinder os i en tid, der møder os med en række udfordringer i samfundet. Det gælder fx demografien. Vi bliver færre i den erhvervsaktive alder og flere, der har brug for pleje og omsorg. Samtidig ser vi et arbejdsmarked, hvor virksomhederne allerede nu melder om mangel på håndværkere og andre faglærte. Konsekvensen bliver, at virksomheder må afvise ordrer, flytte eller undlade at oprette nye arbejdspladser. Det udfordrer vores samfund – og os kommuner i særdeleshed i forhold til bl.a. vækst, udvikling og bosætningsmønstre.

Disruption stiller nye krav

Bliver vi i sporet af dystre fremtidsperspektiver, er det kun mellem en og to elever i en 9. klasse, der i dag vælger at fortsætte på en erhvervsuddannelse. Og blandt dem, der så rent faktisk vælger en erhvervsuddannelse, er andelen, der gennemfører, lavere sammenlignet med både det almene gymnasium og erhvervsgymnasierne. Der er med andre ord ikke udsigt til, at vores virksomheder kan få den arbejdskraft, de så længselsfuldt efterspørger.

Men det er ikke kun demografien og unges valg af karriere, der udfordrer os i disse år. Alles nye yndlingsord er disruption. Nødvendigheden af at transformere sig for at klare sig i det moderne samfund. Uanset hvad man synes om den debat - om man synes, at samfundet forandrer sig hurtigere eller langsommere, end det altid har gjort – så er det uomtvisteligt, at de kompetencekrav, som vores børn og unge mødes af, forandres meget hurtigt.

Vi skal holde tungen lige i munden, hvis vi allerede i vores dagtilbud skal ruste vores børn og unge til en fremtid, som konstant stiller nye krav. Men det kan vi. Det kan vores dagtilbud, vores skoler og vores uddannelsesinstitutioner. Men det kræver, at vi ser indsatsen på tværs og i sammenhæng på hele 0-18-års området. Som kommuner har vi et stort ansvar for at forberede børn og unge på arbejdsmarkedet og voksenlivet. Og vores forudsætninger for at lykkes er gode. 97 pct. af alle 3-årige går i dagtilbud. Elever i folkeskolen klarer sig på alle områder bedre i PISA-undersøgelsen i 2016 end tre år tidligere. Og de ligger over OECD-gennemsnittet i læsning, matematik og naturfag. Ud over de gode faglige resultater kan vi bryste os af en høj trivsel i skolen, og vi ser hvert år ved eksempelvis DM i Skills og talentkonkurrencen Unge Forskere, at vi har at gøre med børn og unge, som er innovative, kreative og kompetente. Vi ved også, at den danske folkeskole er blandt de bedste i verden til at danne demokratiske samfundsborgere.

Men selvom der er meget, vi kan være stolte af, er alt ikke rosenrødt. Vi lykkes stadig ikke godt nok med at skabe social mobilitet. Andelen af ikke-uddannelsesparate har gennem de sidste tre år ligget fast på omkring 27 pct. på landsplan. Og næsten dobbelt så stor en andel af unge med indvandrerbaggrund som med etnisk dansk baggrund får mindst 75 pct. af deres samlede indkomst fra offentlige overførsler.

Kommunerne har en unik rolle

Der er altså nok at tage fat på. I kommunerne har vi en unik rolle i forhold til at bidrage til at løse disse problemstillinger, fordi vi kender de unge. Derfor har vi også de bedste forudsætninger for at lykkes med en helhedsorienteret indsats.

For vi kan ikke længere se isoleret på vores dagtilbud, folkeskoler, ungdomsuddannelser og beskæftigelsessystem. Vi har brug for en mere sammenhængende indsats – som også betyder, at man lokalt må overveje, om man bruger ressourcerne dér, hvor det gavner vores børn og unge bedst på såvel den korte som den lange bane. Mange kommuner er i fuld gang. En KL-undersøgelse viste for nyligt, at 70 pct. af kommunerne forventer, at næste skridt på børn- og ungeområdet netop er samarbejde på tværs.

Godt på vej

I 2017 har vi i KL spillet ud med en række ambitiøse forslag, der sætter fokus på den sammenhængende indsats på børn- og ungeområdet. Vi kalder det ”Godt på vej” – og har haft fokus på dagtilbuddenes betydning, forældrenes rolle, de forberedende uddannelsestilbud, ungdomsuddannelserne og erhvervsuddannelserne. Og senere på året kommer vi med en buket af initiativer på folkeskoleområdet.

Lad os komme med et par nedslagspunkter:

  • Flere unge skal tage en erhvervsuddannelse: Vi skal blive langt bedre til at forberede de unge og deres forældre til valget af uddannelse, så flere får øjnene op for mulighederne i en erhvervsuddannelse – og deres egne potentielle kompetencer inden for eksempelvis håndværksfagene.
  • Det er helt centralt, at den praksisnære og anvendelsesorienterede dimension af folkeskolen opprioriteres: Vores børn og unge skal kunne omsætte boglig viden til praktiske færdigheder – og koble deres praktiske færdigheder til det, de læser i bøgerne. Det er helt afgørende for at kunne lykkes på fremtidens arbejdsmarked – og en central del af elevernes dannelse.
  • Vi skal have alle unge med: 50.000 unge står i dag uden uddannelse eller job. Det er et af de større menneskelige og samfundsmæssige svigt. Der er brug for at luge ud i junglen af uddannelsestilbud og skabe et entydigt kommunalt ansvar for finansiering, ansvar og styring af tilbuddene, så vi sikrer, at alle unge får en helhedsorienteret indsats med reel effekt.
  • En prioritering af dagtilbud er nødvendig – og en klog kommunal investering: Vi skal sætte tidligt ind. Allerede i vores dagtilbud skal vi have læringsmiljøer, der udvikler alle børns nysgerrighed på livet. Og vi skal turde prioritere den nødvendige økonomi til dagtilbudsområdet.
  • Forældre og kommunale tilbud har et fælles ansvar: Forskning viser, at børn rykker markant, når samarbejdet mellem forældre og lærere, pædagoger og ledere er tydeligt, ligeværdigt og konkret. Samtidig er et meningsfuldt samarbejde en forudsætning for, at forældre har tillid til de kommunale tilbud, vælger dem aktivt til og bakker op om dem i hverdagen.

De dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser, vi gik på i 1980’erne, og 1990’erne, er ikke de tilbud, vi kender i dag. Og det samfund, som vores børn og unge skal ud til – og de forventninger de mødes med – er forskellige fra dem, vi mødte. Vi skal geare vores institutioner til det samfund, der venter vores børn og unge. Vi skal turde være visionære. Og vi skal turde at tænke på tværs og i sammenhæng fra vugge til voksenliv. Kun sådan får vi alle godt på vej.

***

Kronikken er bragt i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner i uge 41.

Annonce

Annonce

Annonce