Indhold

12.04.18 09:05

KL's dagtilbudskonference 2018 – Mød årets dagtilbud på workshop 5

KL's dagtilbudskonference den 23. maj 2018 sætter bl.a. fokus på bedre læring og trivsel for alle børn med afsæt i den kommende dagtilbudslov.

Foruden faglige oplæg, indeholder konferencen flere forskellige workshops, mulighed for debat og kommunal videndeling.

På workshop 5 vil daginstitutionen Grangård fra Vejle Kommune fortælle om deres arbejde med æstetik, natur og kultur i udviklingen af pædagogiske

læringsmiljøer. Daginstitutionen vandt i 2017 prisen som årets dagtilbud med begrundelse i deres evne til at skabe et læringsmiljø, hvor børnene mødes på deres eget niveau og får lov til at være kreative.

Workshoppen vil gøre dig klogere på, hvordan Grangård har arbejdet med udviklingen af pædagogiske læringsmiljøer. Her vil du også få indblik i, hvordan børnenes perspektiver inddrages og deres deltagermuligheder understøttes i det pædagogiske arbejde.

På konferencen vil der også være fokus på en lang række andre emner relateret til dagtilbudsopgaven i lyset af den kommende dagtilbudslov som f.eks. læringsledelse og social mobilitet.

KL's dagtilbudskonference henvender sig til både politikere, ledere og praktikere.

Læs mere om konferencen, se det endelig program og tilmeld dig her.

Annonce

Annonce

Annonce