Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

09.02.12 13:47

Det handler om mere tid til børnene

Det handler om mere tid til børnene
Danmarks Lærerforening holder i dag ekstraordinær kongres på baggrund af, at KL mener, at lærerne kan og bør bruge en større del af deres arbejdstid til undervisning. Læs her hvad KL gerne vil med folkeskolen.

Af KL's formand Jan Trøjborg

I Danmark har vi desværre prioriteret det modsatte af det forskningen viser, der virker: vi har prioriteret få timer til børnene, mindre undervisning for lærerne og lave klassekvotienter. Vi er nødt til at tage en fordomsfri diskussion af, hvordan vi løfter kvaliteten i folkeskolen baseret på forskning, skriver Jan Trøjborg i et debatindlæg i Politiken.

Læreren er den person, som har størst betydning for vores børns læring. Det viser forskningen. Forskning viser også, at den helt afgørende faktor for, hvor meget børn lærer, er den tid de tilbringer sammen med deres lærere. Det er langt vigtigere end størrelsen på klassekvotienten, to-lærerordninger eller sågar hvor mange lektier børnene laver. Jo mere lærertid både til undervisning og feedback, jo bedre resultater opnår eleverne.

I Danmark har vi desværre prioriteret det modsatte af det forskningen viser, der virker: vi har prioriteret få timer til børnene, mindre undervisning for lærerne og lave klassekvotienter. Vi er nødt til at tage en fordomsfri diskussion af, hvordan vi løfter kvaliteten i folkeskolen baseret på forskning.

KL har med udspillet 'Nysyn på folkeskolen' og en stribe initiativer de senere år – hvor vi har inviteret lærere, skoleledere, regeringen og forældre med – kommet med forslag til en bedre folkeskole. I denne uge kommer udspillet Det gode børneliv med fokus på helhedstænkning omkring børnene.

Senest har KL sammen med 20 kommuner netop gennemført en undersøgelse af, hvordan arbejdstiden er planlagt for 8.200 lærere på 254 skoler i skoleåret 2011-2012. Undersøgelsen viser, at lærerne i gennemsnit underviser 39,6 procent af deres arbejdstid – i 40 uger om året – svarende til cirka 3 timer og 16 minutter om dagen.

Ifølge Danmarks Lærerforening har en typisk lærer 25 ugentlige lektioner, men vores kortlægning på 254 skoler viser, at det er under én procent af lærerne som underviser 25 lektioner. Resten af arbejdstiden anvendes især til forberedelse, møder, teamsamarbejde, pauser, efteruddannelse, skole-hjemsamarbejde, skolebibliotek, mødevirksomhed for alle lærere med mere.

Se også

Der er dog stor forskel fra kommune til kommune og også blandt de enkelte skoler i samme kommune. Det er for eksempel yderst tankevækkende, at lærerne i gennemsnit på én skole hver især kan undervise op mod 120 timer mere om året end på naboskolen selv om de hører til i samme kommune, under samme overenskomst og med samme elevgruppe.

Undersøgelsen viser også, at der er kommet mindre undervisning ud af overenskomst 08 end 05. Vi må som kommuner tage på os, at vi har været for dårlige til at forhandle, når der er blevet færre undervisningstimer, og det må vi lokalt rette op på, når nu vi ved, at antallet af timer børn er sammen med lærerne er den vigtigste faktor for børnenes udbytte.

Det handler ikke om, at lærerne skal arbejde mere, og det handler ikke om at skabe forringelser. Tværtimod. Det handler om at tage ansvar for, at ressourcerne i folkeskolen bruges rigtigt, og lærernes arbejdstid prioriteres til de opgaver, der giver eleverne det største udbytte og de bedste resultater. Det handler om at løfte kvaliteten. For børnenes skyld.

Regeringens tre centrale ministre på området – finansminister Bjarne Corydon, økonomi- og indenrigsminister Margrete Vestager samt Børne- og undervisningsminister Christine Antorini har tilkendegivet klar støtte til projektet.

Heldigvis er det også sådan, at lærerne oplever størst arbejdsglæde, når de er sammen med eleverne i undervisningen. De konkrete aktiviteter skal være mangfoldige og differentierede, og de skal styrke fællesskabet. De skal være tilpasset de enkelte elevers behov og skal løbende udvikles.

Lærere har som en af de eneste faggrupper i dagens samfund arbejdstidsregler, der indebærer, at prioriteringen af lærernes arbejdstid til fx undervisning er noget, der skal indgås bindende aftale om – frem for som på andre professionelle arbejdspladser at overlade prioriteringen af arbejdstiden til medarbejdere og ledelse.

De nuværende arbejdstidsregler kan være en hindring for såvel  effektivisering som udvikling af folkeskolen. Vi må derfor altid være klar til at diskutere, om de rammer, vores regler sætter, er hensigtsmæssige. Men vi står naturligvis bag de regler, vi har i dag. Beslutning om strategi for KL’s kommende overenskomstforhandlinger i 2013 er et anliggende for KL’s bestyrelse, som først vil blive truffet efter sommerferien.

I lighed med alle andre fagområder ændrer lærerarbejdet selvfølgelig karakter. Og det skal det også, hvis skolen skal leve op til de krav, fremtiden stiller. Vi ved alle, at de unge har brug for flere kompetencer og mere viden i fremtiden. Mængden af viden stiger eksplosivt, så alle elever skal lære mere og samtidig styrke deres personlige kompetencer. Det skal samtidig ske gennem nye læringsformer, f.eks. digitalisering, der også vil ændre indholdet i lærerarbejdet og prioriteringen af lærernes opgaver.

Derfor har vi mere end nogensinde brug for, at dygtige og engagerede lærere skaber et læringsmiljø, hvor lærere og elever er sammen så meget som overhovedet muligt om undervisning og læring. På den måde gør lærerne en forskel for kommende generationer i Danmark. En forskel som fremtvinger stor respekt.

Der kommer ikke flere penge, og det er en sund øvelse at se på, hvordan vi alligevel udvikler skolen, løfter kvalitet og arbejdsglæde.

KL og kommunerne har som arbejdsgiver og driftsherre for folkeskolen ansvaret for at sikre, at lærerne primært bruger arbejdstiden til det, der fremmer elevernes læring bedst, nemlig at organisere undervisningen, undervise og følge tæt op på elevernes progression, deres indsats og motivation. Det ansvar vil vi gerne tage på os i tæt samarbejde med lærerne.

********************************************************************

Debatindlægget blev bragt i Politiken 31. januar 2012

Yderligere materiale

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes