Indhold

30.01.18 13:30

Der er god grund til at interessere sig for udsatte børn og unges skolegang

Det er nyt for flere, at den stærkeste beskyttelsesfaktor for, at udsatte børn og unge får et godt voksenliv, er, at de klarer sig godt i skolen og får en uddannelse.

I Børne- og Socialministeriets ledernetværk på det udsatte børne- og ungeområde, som KL driver, har de kommunale chefer og ledere fra myndighedsområdet og chefer og ledere for PPR og skoleområdet sammen drøftet, hvad der skal til for, at de udsatte børn og unge gennemfører folkeskolen og får en uddannelse.

Ifølge den svenske forsker og professor Bo Vinnerljung ved Stockholms universitet, er det et faktum, at de udsatte børn og unge klarer sig dårligt i skolen. Ifølge forskningen er dårlige karakterer i folkeskolen en afgørende faktor for, hvordan børnene klarer sig i fremtiden. Det gælder ikke kun de udsatte børn, men alle børn.

Ifølge Bo Vinnerljung er der dog grund til optimisme, hvis vi vil forbedre de udsatte børns skolepræstationer. Ifølge Bo Vinnerljung er det helt afgørende, at de voksne omkring børnene har positive forventninger og ambitioner på børnenes vegne, og at børnene understøttes fra dagtilbud til ungdomsuddannelse.

I et inspirationshæfte fra Børne- og Socialministeriet, Socialstyrelsen og KL kan man lade sig inspirere af Bo Vinnerljungs oplæg, finde udvalgte undersøgelser og forskningsresultater om udsatte børn og unges skolegang samt hvordan "relationel koordinering" kan være med til at forbedre og styrke samarbejdet på tværs af social- og skoleområdet i forhold til at understøtte udsatte børn og unges skolegang.

Yderligere materiale

Annonce

Annonce

Annonce